I dag var jeg så heldig at møde en ven af Lilos mor, som er hundetræner. Hon – Lilos mors veninde, således, arbejder med positiv forstærkning, og for mig, der i det hele taget er lidt anti over for det hele, det var meget interessant at få muligheden for rent faktisk at tale med en fornuftig menneskelig om det. Som jeg forstår det, ser der ud til at være to lejre selv inden for den positive forstærkningsgruppe, hvilket jeg finder yderst interessant.
Den ene gruppe står for det jeg personligt ikke kan lide så meget; frikadellemetoden. At hele tiden træne din hund med forskellige slags “valuta” (slik, legetøj osv) og med metoder som jeg oplever gør hunden mere forvirret end velopdragen. Men smagen er som kagen – delt.
Den anden gruppe, som Lilos mors veninde er i, synes at repræsentere, hvad jeg vil kalde en mere afbalanceret træning. Det omfatter nemlig også rettelser, og handling, når hunden handler på instinkt, eller bare tumler rundt.
På denne måde i Covid-tider vi mødtes udenfor her, og selvom det blev ret koldt efter et stykke tid, stod vi og snakkede meget længe. Ikke kun om hundetræning, men der var meget af det til sidst, før vi alle næsten frøs ihjel. Jeg ville elske at tale mere med hende om dette, fordi jeg ikke fik svar på alle mine spørgsmål, men det var meget interessant at høre hendes syn på sagen.
En ting det forstærket af denne interessante samtale er erkendelsen af, at du er meget farvet af, hvor du kommer fra, i forhold til hvilken slags hund du har/havde. Jeg har fx ikke så meget erfaring med bange og/eller traumatiserede hunde, men på den anden side af hunde med god selvtillid og høje tanker om sig selv, ekstrem høj energi, ekstrem høj intensitet, vilje og drive. For mig siger det sig selv, at man ikke kan nærme sig disse forskellige hunde på samme måde, eller endda bruge de samme metoder i selve håndteringen (note håndteringen, ikke træningen) af dem.
Og jeg tror.. Jeg ved ikke om det er fordi de forskellige skoler har forskellige holdninger til hunde og hvordan man opfører sig omkring og med hunde, men nogle gange får jeg det indtryk, at mange mennesker ikke skelner mellem hund og hund. Min personlige mening er også, at mange ikke gør nogen forskel på begreberne “hundetræning” og “håndtering af hund”. For mig er det to helt forskellige ting – hverken er bedre eller værre end den anden, men for mit eget vedkommende foretrækker jeg det “håndtering af hund” foran “hundetræning”.
Jeg har i dem alle lærte to nye ting i dag – og alene det gør dagen lidt mere værd end mange andre dage. Jeg har blandt andet lært konceptet “vedtægt” – at få hunden til at blive i én stilling (for eksempel sidde) og giv så et frit ord. Jeg anede ikke, det hed sådan, men det er et praktisk ord at bruge, når man taler med andre om at gøre netop det.
Så har jeg lærte mig også, at positiv forstærkning kan bruges til at omdirigere et instinkt til et andet. Jeg tog som eksempel, at Boyo godt kan lide at skynde sig ud i snorlængden mod forbipasserende biler. Lilos mors ven sagde, at så træner du i at omdirigere instinktet til at gøre det, og skaber i stedet et nyt instinkt. Jeg forstår ideen og kan på mange måder købe, at det er meget praktisk. Så er jeg ikke sikker på, hvordan jeg skal gøre det for mig selv. Jeg tror, jeg foretrækker ikke at tvinge min hund til at lære et instinkt igen, og i stedet satse på at afbryde hans fokus på det forkerte i tide, før der sker noget slemt. Eller, måske endnu mere sandsynligt – noget midt imellem.
At vende tilbage til dagens indsigt i hvordan du er farvet af hvilke hunde du har haft (og er interesseret i), så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg foretrækker at håndtere hunde frem for træning. Jeg kan godt lide hårde, skarpe hunde og keder sig af bløde og venlige hunde. Jeg vil have modstand og en kerne af stål, for sådan er jeg selv. Og en hård en, skarp hund kræver og tåler mere end en blødere hund – så enkelt er det.
Det er interessant, og også ret forvirrende selv for mig, at disse to måder at tænke hunde på er så utroligt forskellige, men har stadig nogenlunde samme mål. Fremgangsmåderne er også relativt ens. Hvad adskiller dem, jeg tror, er holdningen til, hvordan man opfører sig omkring hunde, hvad du synes er vigtigt i forholdet mellem dig selv og din hund, og hvordan man opfører sig for at forme det hele.
Men dette samtalen var klart dagens højdepunkt. Jeg har været utrolig træt i dag, så det var virkelig sjovt at få noget mental stimulering i et emne, jeg er meget nørdet omkring. 🙂