Han fyldte fire måneder i lørdags, hvem til prinsen. Guldklumpen. Ikke at jeg synes han klæder sig specielt godt i guld (plus at jeg ikke er specielt vild med metalguldet), men han er stadig min guldklump, lillherrn. Kært barn har mange navne, det er en, der er sikker. 😀
Boyo på hans 4 måneders fødselsdag – også sammen med dalmatineren Sigge.
Fire måneder gammel. Han flyttede til mig, da han var to måneder gammel. Det betyder, at han har boet hos mig og Molly i halvdelen af sit liv på dette tidspunkt. Vi er nok den eneste familie han kender – vice, far og søskende er nok ret glemt, nummer.
Og, og så Lilo, selvfølgelig. Jeg er kommet til den konklusion, at Boyo har en hund – Lilo, og Lilo, hun har også en hund – Boyo. Mig og Lilos mor, vi er intet andet end personale til deres forhold. De er ret tæt på hinanden, Mysak og de små piger, og er utrolig søde at se sammen.
Rettet endnu smukkere, det er nok tamejfan Molly og Boyo. Boyo, han ville gerne jagte hende og sådan væde hendes ryg med spyt og sikkert lidt nipperi. Personligt er jeg ikke helt tilfreds, og jeg tror ikke Molly er overlykkelig, det gør hun heller ikke. Hun er desværre dum og siger ikke noget, på trods af, at hendes kløer er skarpere end Boyos. Mænd – de har deres øjeblikke, hvor matematikhjertet smelter og flyder ned på gulvet i en vandpyt. Når Boyo ligger på sin seng her i køkkenet og er ret træt, og Molly går hen til ham og begynder at rejse sig. Når Boyo ser nyvågen og lidt groggy ud, og vasker Mollys ører.
De øjeblikke, Jeg fortæller dig… som især de små piger kan parkere i eller på
Så de kan lide faktisk hinanden, lidt på lur. Molly lader ikke altid som om det, men faktisk er jeg overbevist om, at hun synes, at Boyo er lidt hyggelig. Det gør mig så utrolig glad, Mysak og de små piger.
Det har den faktisk der skete meget med Boyo, som jeg har glemt at fortælle dig om. Fra begyndelsen oplevede jeg ham som ret reserveret og forsigtig. Ikke så meget mere. Ikke at han er blevet dumdristig, men han er blevet meget mere tryg ved sig selv, han er blevet mere social – og faktisk mere modig. Jeg er forkælet med Ella, som gjorde alt, hvad jeg bad hende om, uanset hvor ung/gammel hun var. Boyo er mere forsigtig, langsommere i sin måde at gribe og udføre. Han kan nogle gange være lidt af en kujon – ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men nok til at få mig til at tro, at det er umagen værd at opbygge ham selvtillid.
Han har modtaget gå på et rækværk, hoppe op og ned fra sten, været tæt på skræmmende ting… Og klippe kløerne, Selvfølgelig – hvilket i øvrigt går meget, meget bedre nu. Han er så super dygtig.
Også dette værelsesrengøring går også som en dans. På måske en måned eller deromkring har vi haft to eller tre ulykker, ved to lejligheder. Jeg forventer, at der vil ske flere ulykker, men så lidt på så lang tid er – meget godt gået. Det klapper jeg både ham og mig selv på skulderen for, Mysak og de små piger. Jeg bærer ham stadig ned ad trappen, men vi må se hvor længe jeg kan holde ud – han er fan tung. 😮
Han er utrolig i modsætning til min Ella, men jeg begynder så småt at indse, at det ikke gør noget. Det er virkelig én ting at forstå noget med hovedet, og noget andet at forstå det med hjertet.
Men det vil det jamen, hvis de ikke passer, dem begge, deri. som især de små piger kan parkere i eller på