Hvis du vil være lidt gnaven, kan du stille spørgsmålstegn ved visdommen ved at få en hvalp, der starter sit unghundeliv midt om sommeren, når det er varmest. Det er nogenlunde det, der sker herhjemme lige nu. Boyo er lidt over seks måneder gammel, og har glemt det meste af det han lærte indtil nu.
Det er slemt med at blogge lige nu, og det afhænger stort set udelukkende af varmen. Min funktionalitet forbliver på det mest grundlæggende niveau, man kan forestille sig, når det bliver varmere end normalt 20 Grader, men frem for alt i temperaturer over 25. Nu har det været sygt varmt i et stykke tid, og al min energi går til at overleve, rent fysisk.
Sådan er det hvilket er svært, når man har 30 grader varmt indendørs. Det er svært for mig, det er svært for Molly, og det er svært for Boyo og Lilo. Indtil videre har det været ekstra hårdt, fordi det ikke har været køligere nogen steder. Boyo har vist sig at være ret følsom over for varme, og er ekstremt påvirket af at gå selv de korteste ture. Om dagen går vi kun rundt i et par huse, når det er varmest, at gå “gåture” om natten, når det i hvert fald er lidt køligere. Men fordi det i hvert fald hidtil har været ret indelukket og forbandet da også, der har ikke været gåture i motionsøjemed.
Men det er mærkbart at han er på vej ind i unghundealderen i et ret hurtigt tempo. Han (hvilket i sig selv også kan skyldes, at vi ikke flytter i øjeblikket) er rastløs, han er ukoncentreret, han har selektiv hørelse og lytter ikke på trods af hundrede tusinde recitationer, han har glemt, hvordan man går pænt i snor, insisterer på at tygge Lilos ører, venligere, hale, ben, og så videre – og er i det hele taget ret godt, især når vi er ude. Mit store håb er, at Lilo før eller siden bliver træt af ham og brøler ordentligt afsted.
Det bliver spændende for at se, hvordan Boyos unghundedage vil se ud. Det er et stykke tid siden, jeg havde en ung hund, lige, og Ella var også en tæve. Men det er nok hormonerne, der danser hambo i deres kroppe, der får dem til at opføre sig som mupper og idioter, Jeg formoder. 😀
Ellers virker det gode herhjemme. Det er lidt overfyldt, med tanke på alle de fans der står foran og stormer døgnet rundt, plus ekstra hundelegetøj, kølemadras, foder til Lilo og så videre, men det må være sådan. Men jeg ønsker, for os alle, at temperaturen falder – helst drastisk, i den nærmeste fremtid. Det er virkelig ikke sundt at være så varm, og på nogenlunde samme måde som for to år siden bekymrer jeg mig ret konstant om vores helbred i denne trykkende varme, som insisterer på at være permanent.
Selvom jeg synes det er jo klart overvurderet at have en unghund lige i begyndelsen af dens unghundealder i denne brunst. Jeg har normalt ret kort tålmodighed, og det bliver ikke bedre når jeg snapper i varmen. Men på den anden side; det er så varmt, at hverken han eller jeg orker at gå i overdrev, selvom han opfører sig som en – godt, åh, UNG HUND. 😀
Så kryds fingre for at denne ulidelige varme aftager og når mere overskuelige temperaturer. Dels fordi jeg, Molly og hundene skal overleve, dels fordi det bliver nemmere at håndtere disse unghundemoder, når jeg ikke konstant skal kæmpe for at min krop holder ud.