Så er der gået endnu et år. Det er med hunde som med børn – det er på dem, du mærker, at du bliver ældre. Eller ja, ikke kun. For os der er det 40+ du mærker det også på din krop. Men for et år siden var jeg super begejstret for en veninde, der hentede sin hvalp hjem selve nytårsaften. Et par uger senere besluttede jeg at bringe Boyo hjem.
Året var ikke som jeg havde forestillet mig, eller endda forestillet mig i mine vildeste drømme. Covid-19 har ødelagt meget, når det kommer til hundeliv, Mysak og de små piger. Jeg havde store planer om at socialisere og miljøtræne Boyo mange forskellige steder, men som hvalp var han for lille til at gå, og lige siden Covid kom til Sverige og begyndte at sprede sig, har jeg været ekstremt forsigtig og restriktiv med busrejser. Så det har ikke været miljøtræning, som jeg gerne ville.
Så har vi også havde Lilo her mere end nogen af os troede. Der er alvorlig sygdom i hendes familie, og da de blev indlagt, var Lilo hos os – nogle gange flere uger i træk. Hun er så nem at have med at gøre, så der har ikke været problemer. Den eneste svære del ved det har været ikke at vide hvor længe – men nu er den fase forbi og det er begyndt at vende tilbage til en eller anden form for hverdag igen.
Så start med Boyo blev ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Men nu slutter dette år, og et nyt begynder. For mig personligt gør det ikke den store forskel, andet end tallene i 2020/2021, og at jeg skulle anskaffe mig en ny kalender. Selvom jeg stadig tror, at jeg vil udnytte det nye år og forsøge at genskabe lidt af det, jeg havde i tankerne med Boyo fra begyndelsen. Nu hvor Lilos familie har fået en hverdag igen, Jeg har mere tid til at afsætte til Boyo og hans træning på egen hånd. Og da hans teenageperiode gik, det bliver meget nemmere. Det går lidt op og ned, den selektive hørelse, forståelse og så videre.
Det bedste med i år er det selvfølgelig Boyo. Jeg er en af dem, der tror på, at der er en mening med det hele, mest af alt – og at jeg fik Boyo hjem, må være nøje planlagt af nogen. Han og Lilo havde brug for hinanden, og selvom jeg måske ikke ser det lige nu, man kan gå ud fra, at han og jeg også har en pointe i at have fundet hinanden. Men hans ankomst har givet mig enormt meget – dit eget hundeliv, for eksempel. Jeg nyder at have andres hunde her, men det er ikke det samme som at bo med min egen hund.
…
Lige nu har vi kom for nylig hjem fra en runde i byen. Da vi kom hjem fra Boyos vaccination, var Lilo helt udmattet, så spurgte hendes mor lidt forsigtigt, om jeg ikke kunne lave noget lignende i dag til aftenens nytårsfejring. Så vi tog med bus, rulletrappe og lift, gik lidt rundt i byen, mødte en af mine bedste venner og hendes hund – et rigtigt eventyr. Mit håb er, at Lilo, som er utrolig reaktiv ved høj, pludselige lyde, må være så træt, at det dæmper hendes frygt. Boyo – som især de små piger kan parkere i eller på, de levende vil se, hvordan hans reaktion på fyrværkeri vil være. Vi har hørt fyrværkeri tændt og slukket, når vi har været ude, og han har slet ikke reageret. Så mit håb er, at han løser dette uden problemer.
Mænd – fra mig, Molly og Boyo hele vejen til dig og din(e) hund(e).; vi ønsker dig rigtig god en, nyt hundeår. som især de små piger kan parkere i eller på