Ja. Så vi sidder her, lørdag d 1 januar 2022 og er generelt lidt slap. Som sædvanlig brugte jeg nytårsaften hjemme hos Molly og Boyo. Mange år siden – før Ella, også selvom, Jeg var væk nytårsaften og kom hjem efter midnat. Min dengang yngste kat havde gemt sig under skohylden, og jeg svor inderligt og helligt aldrig at lade dem være alene på nytår igen.
Det blev ingen lang gåtur i går. Da jeg vågnede, havde jeg absolut ingen lyst, og senere var det allerede begyndt at gå lidt hist og her, og da jeg ikke havde lyst til at skræmme Boyo med fyrværkeri bag vores ryg, gik vi langt.
Så brugte vi aften indendørs. Hen mod halv elleve begyndte det at gå i gang her i området, og jeg besluttede at lave min yoga i mellemtiden – mest for at vise Boyo og Molly, at der ikke er noget at være bange for. Ideen var god, men Boyo ville nok have foretrukket at gemme sig under sofaen, hvis han havde fået plads. Desværre kan han ikke engang få hovedet derned, så hans gemmested blev under det mindste bord i lejligheden. Der lå han og pressede et godt stykke tid.
Men jeg blev rigtig sur lige efter halv tolv. Så var der en gruppe unge mennesker (Jeg gætter på) der påtog sig at stå på gaden lige udenfor og skyde en masse raketter af. Det var ret svært for både Boyo og Molly, og jeg ville gerne have været ude og skælde idioterne ud for noder. Men så var jeg nødt til at forlade dem – og det gør jeg bare ikke.
Så jeg fik sidde heroppe og syde af raseri i omkring 40 minutter eller deromkring, mens al støjen stod på. Heldigvis varede det ikke ret længe – men det var mere end nok for både Molly og Boyo at finde det ret svært.
Dette er første gang jeg oplever en hund, der er bange for kugler. Ella var aldrig ligeglad. Det var først, da hun var omkring syv år gammel, at hun begyndte at reagere – og så mere, at hun blev ophidset og rimelig, end at hun blev bange. Jeg er nødt til at tænke over, hvordan jeg skal håndtere det her fremadrettet – men gudskelov er det en, eller måske to gange om året (ligesom sidste april).
Til fordel for Boyo Jeg kan se, at han ikke var bange. Han lå ikke og rystede, han var ikke hysterisk eller på nogen anden måde overdreven bange. Men han var mærkbart påvirket, og han havde det ret svært. Og det kan jeg godt forstå – det lyder trods alt ret dårligt, især når idioter laver kaos lige herude.
Så selvom Jeg kunne absolut ikke lide gårsdagens fyrværkeri (selvom den er fin at se på – fordi det er), Jeg er stadig både glad og taknemmelig for, at vi kom igennem det uden nogen direkte konsekvenser. Det er fordelen ved at leve sammen med dyr; hvis de er nogenlunde stabile, så lever de i nuet og er helt vilde med, hvad der skete i går.
Og med alt det sagt – nu har vi en helt ny, indtil videre et tomt år foran os. Jeg laver aldrig nytårsfortsæt i sig selv, men der er ting, jeg har tænkt mig at tage med mig ind i år og udvikle videre. Det meste er meget personligt og har intet direkte med hunde at gøre – men håbet er at det vil påvirke min hunds liv i positiv retning.
For egen del Jeg håber, at dette år vil omfatte nye hundemøder for mig og Boyo. Vi har mødt en masse nye hunde i løbet af efteråret, hvor det fungerede på lidt forskellige måder. Jeg vil gerne have en eller et par dages hunde, men det kræver noget arbejde, før det virker over tid – især for mig, som har nogle problemer med min søvn (Kvinder i overgangsalderen har sådanne problemer, jeg har hørt – og jeg er sådan en person trods min relativt lille alder).
Og med det Jeg vil gerne ønske dig, som læser, en god fortsættelse af det nye (hund)året. Kæld hunden/hundene og pas på jer selv! som især de små piger kan parkere i eller på