Det syntes et meget godt billede i min FB -strøm i dag. Den beskriver noget, jeg tænkte på for en masse år siden, Og jeg står stadig ved det – Vi kan ikke eje vores hunde. Det er ikke muligt at eje en anden væsen, Det går bare ikke. Det er lige meget, om det handler om hunde, katte, rotter, kabinet, heste, elefanter, vandrestave eller andet.
Spørgsmålet om ejerskab er en menneskelig opfindelse. Det er os, der insisterer på at ville vise andre, hvilke fede gadgets vi har, inklusive vores dyr. Hvem har mest, største og sejeste heste/hunde/whatever, samt?
Men vi ejer ikke vores mænd, vores koner, vores børn, vores venner, vores medarbejdere, vores forældre, søskende og så videre. Vi har relationer med dem.
Selvfølgelig er det det her bliver det lidt kompliceret. De fleste af os betaler jo en vis sum penge for at have et forhold til et dyr – vi køber dem, efter vores egne regler. Men der er ikke en eneste hund eller ulv, der går til en anden flok og beder om at købe deres smukkeste tæve, eller en af deres hvalpe.
Så når det gælder penge og hvordan vores samfund er bygget op – Sikkert, vi “ejer” vores hunde på en sådan måde, at vi betaler penge for at have et forhold til en hund. Men ud over den økonomiske/juridiske detalje, som udelukkende er vores egen opfindelse, så vi ejer ikke en lugt, når det kommer til vores dyr.
Vi har en forhold til dem for at VI har valgt at have det. De havde slet ikke noget valg. Den eneste grund til, at de vil være sammen med os, er, fordi vi valgte dem, og fordi de har lært, at vi er deres sikkerhed og verden. Hvis de havde fået lov til at vælge helt selv fra begyndelsen, deres liv kunne have set helt anderledes ud – og hvem ved, de kunne have haft det meget bedre!?
Af dette grunden, jeg har lidt problemer med ordet “hundeejer” (eller katteejere eller hvilken slags dyr du nu har). Jeg foretrækker at sige “hundens menneske” eller evt “hundens matte/husse” om en, der har en hund, og om mig selv siger jeg det “jeg har hund (og kat)” eller “Jeg deler livet med en hund og en kat”.
I min verden du kan ikke eje nogen – og jeg siger nogen, fordi alle dyr er individer, og “enhver”. Faktisk kan jeg ikke lide ordet “egen” så samlet set, og synes ikke du burde kunne “egen” noget overhovedet. Du kan have relationer til både skabninger og ting, og man kan helt sikkert have en følelsesmæssig tilknytning til ting, men altså.. egen!?
Det er det også derfor synes jeg du skal passe på forholdet til din hund (eller hvilket dyr du har). Og indse, at det er det forholdet hvilket er interessant, ikke så meget hvad hunden kostede, hvilken mand “kan gøre” med hunden, hvad du egentlig gør med hunden, og så videre. Hvis hunden var et menneske, og vi ikke tilføjede noget til dens liv, det ville nok forlade os (som partnere nogle gange gør).
Som det meste Jeg skriver på denne blog, Det er helt fint, hvis du tænker anderledes. Jeg har kun bestemte udtryk (der er faktisk ikke så mange) som jeg bliver irriteret over. Det er slet ikke urimeligt at beskylde mig for at være meget kræsen. 😀
Hvis du vil kommentere dette indlæg, gør det gerne på Facebook.