Da jeg blev foder for Ella, måtte man ikke vælge hvalp. Jeg kom til Brugshundeklubben i Örebro og fik en hvalp i armene, og det var Ella. Færdig og færdig, samt. Og jeg forstår godt, at det er den nemmeste måde for Forsvaret at fordele hvalpene. Men det er lidt ærgerligt, for jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har følt sig overvældet af min foderhvalps energi og vilje til at lære nyt, opdage og opleve verden og så videre.
Næste gang mig få en hund, bliver det noget helt andet end en schæferhund opdrættet af Forsvaret. Det bliver slet ikke en schæferhund – ingen raceren, alligevel. Jeg er generelt ret kræsen med, hvilken type hund jeg vil have, og blandingsracer er jeg generelt meget forsigtig med, fordi det kan være så svært at vide, hvordan sådan en hund vil tage sig ud i både størrelse og mentalitet (medmindre det kun er pygmæ racer eller kæmpe racer).
Selvfølgelig har jeg det brugte sandsynligvis femten år på at surfe på porno hunderacer hos SKK, hvilket er hysterisk sjovt, hvis der er nogen, der ikke har opdaget den fornøjelse. Min interesse for, hvilke racer jeg vil have, har ændret sig lidt gennem årene, men nogle ting er forblevet stabile – jeg vil have en stor hund. Og med stor hund mener jeg, at schæferhunden er for lille.
Alt i alt kan Jeg kan sige, at jeg er mest interesseret i en form for Molosser-hund. Der er en flok at savle over, og dem jeg plejer at falde for er de mest uklare, dem med det mindste antal individer i Sverige, dem, der er mest tilpasset og avlet til at vogte kvæg på en kæmpe gård. Det er givet, at jeg gør, fordi jeg bor i en lejlighed på tredje sal. Men sådan er det – og før eller siden vil jeg gerne, og faktisk også få mig, sådan en type hund. Præcis hvilken race det bliver, kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg er for eksempel meget opsat på en Estrela bjerghund – en portugisisk vagthund.
Dog indse Jeg har mine begrænsninger, når det kommer til netop det her med, hvordan jeg lever kontra, hvad der giver mening at få. Derfor er jeg begyndt at lede efter en større race, der egner sig bedre til bylivet. Jeg tror faktisk, jeg har fundet en, som jeg aldrig havde forventet af mig selv – Eurasier. Men det kan være en mulighed, så længe jeg lever, som jeg gør.
Jeg har nogle præferencer, som jeg ikke er villig til at gå på kompromis med, når det kommer til den næste hund. En ting, der kan lyde latterligt, men som er meget vigtig for mig, er, at det er en så mørk hund som muligt – helst sort. Hvorfor? Fordi jeg er praktisk – Jeg klæder mig næsten udelukkende i sort, Jeg har sorte møbler og tæpper.. en let hund ville være fuldstændig utålelig til at fælde.
Men der er selvfølgelig andre ting jeg heller ikke vil rokke ved. Jeg vil fx ikke have en såkaldt “slags” hunderace. Jeg vil have en mental udfordring fra min hund – og det tror jeg, jeg fik af at bo sammen med Ella. At have en hund er ingen sport at have, føles ikke som jeg ville opleve som særlig givende. Jeg vil have en hund, der kan se lige på mig og se ud som om han kommer til at GLEMME det, mat. Jeg skal ikke flytte en tusindedel af en millimeter. Eller for den sags skyld; Jeg nægter at sætte mig ned, fordi du siger det – Jeg har travlt med at stå.
Det gør jeg bestemt ser i min næste hund er en lav energi. Jeg vil ikke have en anden højenergihund. Jeg vil heller ikke have en hund, der skal arbejde for at have det godt (såsom hos brugshunde, således). Jeg vil hellere have en dominerende hund end en, der er super energisk og gerne vil arbejde.
Jeg har ingen idé om, hvad det bliver. Der er et par blandede racer jeg kan komme i tanke om – fx Newfoundland eller Leonberger blandet med schæferhund (!). Jeg vil ikke have en renracet schæferhund igen, men en blanding med nogen af disse racer føles som om det kunne være en god blanding.
Men på det overordnet tror jeg, jeg kan sige i en nøddeskal, at jeg vil have en hund, hvor jeg kan fokusere på kommunikation frem for at undertrykke ekstrem energi. Jeg vil også gerne have en hund, der har noget mental modstand, og som giver mig en udfordring. Så tror jeg, at både jeg og hunden ville få et fantastisk godt liv sammen.
Andre racer jeg var interesseret i; Berner Sennen, Cane Corso, Kanariske Dogo, Irsk ulvehund, Skotsk hjortehund, Tibetansk Mastiff, Bullmastiff, Leonberger og andre.
Den eneste ene Ulempen ved at fantasere om en fremtidig hund er, at det er en verden, hvor Ella ikke eksisterer. Så længe jeg har hende, får jeg ikke en hund mere. Dels synes jeg, hun er for gammel til at tage sig af en hvalp, dels tror jeg, hun foretrækker at være en enkelt hund.