Selve begrebet dominans har en meget dårlig konnotation i hundeverdenen. Jeg kan forstå hvorfor – den ældre betydning af ordet fortolker under alle omstændigheder, at mennesket ikke havde noget direkte forhold til sin hund og derfor måtte bruge fysisk tvang, når hunden ikke lyttede og/eller adlød. I dag går diskussionerne højt og lavt om hundes såkaldte dominans, og jeg ville tænke højt om denne lille ting.
Min mening vedr dette er, at hvis du skal dominere din hund, har du savnet denne del af kommunikationen.
Men du tænker at frikadeller og motion er nok, de har også savnet denne del af kommunikationen.
Og kommunikationen du har din hund med du skal møde hunden hvor den er. Hvis du har en meget rolig og stille hund, ser kommunikation ud på én måde. Har en mand som mig, en ekstremt energisk og fremadstormende hund ser kommunikation på en anden måde. I nogle tilfælde skal kommunikationen være lige så intens som det niveau, hunden er på, og det er slet ikke usædvanligt, at man i sådanne tilfælde skal være fysisk med sin hund.
At være fysisk med din hund betyder ikke, at du hverken slår, sparker eller misbruger den.
At kommunikere med din hund handler i enorm grad om at være opmærksom. Dels om hunden, men måske frem for alt om sig selv. Hvilket billede af dig selv præsenterer du for din hund? Hvordan opfatter den sin ejer?
Noget jeg har har beskæftiget sig med gennem hele Ella og mit liv sammen ejer mit rum (dybest set det eneste sted, det ikke virker, er, når det ringer på døren). Hvis Ella ligger i sofaen, hvor jeg har tænkt mig at sidde, er det så tydeligt for mig, at det er min plads, at hun bare kan komme videre. Hun kan lide at ligge ved siden af mig, men det særlige sted er mit.
Hun lærte også allerede som hvalp, at hvis jeg vil have hendes tyggeben eller legetøj, så tager jeg det. Det har hun ikke noget at sige til. Det eneste, jeg gør, er at forvente, at det, hun har, skal være mit, og så tager jeg den. I dag er en klar svælg eller et blik normalt nok til, at hun taber en bid og går tilbage.
Jeg har ingenting imod at bruge ordet dominans, når det kommer til hunde, men jeg tror, at flere skal forstå, at meningen ikke er den samme som før, eller for den sags skyld, det samme som når man beskriver en dominerende person. Det er frem for alt ikke det, der anses for at være dominerende inden for for eksempel en BDSM kontekst.
Det vigtigste er at huske, at intet kommer gratis. Det kræver arbejde fra vores side – og det meste af os selv, Mysak og de små piger. Det kan for eksempel tage meget lang tid at kræve dens plads, så hunden ikke tager sig friheder med din person uden at spørge om lov. Det kan også tage tid at se det som en selvfølge, at man uden konflikter skal kunne plukke ting fra hunden.
Det er påkrævet øvelse. Du skal gøre det samme igen og igen. Du bygger ikke et forhold på en dag, og det kræver måske både medgang og modgang at komme nogen vegne. Du skal engagere dig i en masse selvransagelse og derefter lære at bære dig selv for at rette hensigten mod hunden, der læser og forhåbentlig følger. Hvis den ikke følges, er det os, der er gået glip af noget i kommunikationen.
En anden ting Jeg føler også, at det er meget vigtigt i. og jeg har også været meget syg i det meste af hendes liv, Jeg vil nok erstatte ordet dominans med kommunikation. Jeg bemærker det, nu hvor jeg tænker over det. I så fald; en anden ting jeg også føler er meget vigtig i kommunikationen med vores hunde er at være lydhør. Lydhørhed og respekt er super vigtigt for at det virker. Nu er Ella tilfældigvis overdrevent social og kærlig, men der er hunde som fx ikke vil hilse på hverken hunde eller mennesker. Hvis man har sådan en hund, skal man bare kunne lide situationen og acceptere den, og ikke tvinge social adfærd.
Hvordan tænker du om dominans og kommunikation?