Du ved allerede, at jeg har handlet hos Boyo. Ikke mange ting, men få små ting, ligesom jeg troede jeg manglede. Det var netop denne weekend, Jeg gik ud og købte nye sko. Mine gamle hundesko var så slidte, at sålen gik i stykker. Men jeg har også købt lidt andre lækkerier – for eksempel leverskiver og tyggeknogler.
Men det tænker Jeg ved det allerede. Dette indlæg vil handle om at købe store sække tørfoder hjem, og underholdningsværdien ved at slæbe sækkene op ad trappen til tredje sal.
Lad mig præcisere at der ikke er underholdningsværdi i det. Intet overhovedet, Mysak og de små piger. I stedet er der ømme håndflader og løbende sved. Især hvis du har en fleece på under jakken, og strudshætte i fleece på ydersiden af jakken.
Jeg fortæller dig, dette er ikke min hobby.
Så det har jeg i dag trukket 5 sække á 18 kilo op ad trappen til tredje sal. Fem sække. Det er det.. hvad pokker; 90 vægt!? Ikke alt på én gang, Selvfølgelig, men jeg tog en i hver hånd og skubbede mig lidt op et trin ad gangen. Der var tre omgange, og da jeg var færdig, fossede sveden ud. Jeg vil tilføje, at jeg hader at svede. Især i fleece.
Jeg er ingenting kæmpe fan af Postnord, men i modsætning til DHL fører de det, du har bestilt, hjem. DHL, de afleverer ens pakke uden for porten, og så skal du bære, træk og kæmp så godt du vil. Lige nu er jeg heller ikke den store fan af DHL.
Selvom det er klart; Jeg vil hellere trække den op ad alle trapperne, end at bære det hjem fra Granngården, hvis lokale butik ligger et godt stykke fra mig. Jeg har i øjeblikket ikke en fungerende bil, og ville virkelig ikke have at skulle bære 90 kilo tørfoder, så vidt du har lyst. Man skal være taknemmelig for de små ting.
Ellers manglede den det er ting fra Granngården. Havde bestilt en lille, justerbar halskæde i den mindste størrelse, og efter en telefonsamtale fandt jeg ud af, at den er udgået (hvorefter man kan undre sig over, hvorfor den er tilgængelig i netbutikken). Der manglede også en nylonsnor (fra samme leverandør som halskæden). jeg har mailet, så får vi se hvad der sker.
Men har nu Jeg alt derhjemme. Tørfoder, hundeseng, legetøj, en lidt større halskæde indtil Boyo bliver lidt større, leverskiver og tyggeknogler, afføringsposer, absorberende underlag, furminatoren… Jeg tror ikke, jeg har glemt noget. Jeg er så glad som muligt.
På trods af dagens ufrivillige træningspas. 😀
…
Det kan jeg også benyt lejligheden til at sladre om, at jeg har modtaget et nyt billede af Boyo fra opdrætteren i dag. Han er den største i kuldet og den gladeste – og sociale, ud over. For mig føles det som et rensdyr, rent held, fordi jeg kan lide tanken om, at han forhåbentlig er en stor fyr, når han bliver stor. Det mærkes også, at han vokser; på netop dette billede så han ud som om han pludselig var blevet en kalv – benene ser virkelig lange ud. 😀
For dem, der spekulerer på billeder, i øvrigt – Jeg vælger aktivt ikke at vise de billeder jeg modtager fra opdrætteren, fordi jeg tilfældigvis har en baggrund som fotograf. For mig er det alligevel ikke ok at dele billeder fra andre. Når Boyo kommer hjem, vil du se billeder af ham, indtil du brækker dig, så rolig, samt. 😀