Tiden er ca 03.40 og jeg har været vågen i et par timer. Om cirka halvanden time går bussen ned til togstationen. 05.50 forlader toget, der begynder rejsen til Skåne, hvor jeg skal hente min hvalp Boyo. Det her er så mærkeligt som det bliver – og helt forbandet fucking awesome.
Alt er i orden. Alt er klar herhjemme, det er et par, tre ting at putte i rygsækken, og jeg hælder nyt vand i den store skål på køkkengulvet. Jeg skal give Molly mad, tage tøj på og så er jeg klar til at tage dagen i værk og starte rejsen.
Der vil være en rigtig lang dag. Turen dertil tager omkring seks timer, hjemrejsen ligeså lang. Jeg er der i cirka to timer, før toget hjem går. Jeg har ikke sovet ret meget, så jeg skal nok sove lidt i toget ned – håber jeg. På hjemrejsen vil jeg have Boyo med, så jeg tror ikke der bliver meget søvn så.
Jeg er super tilfreds med hvordan jeg har planlagt alt. Jeg er utrolig glad for at have så meget i orden og helt færdig. Jeg er mindst lige så glad for, at Molly ser ud til at være villigt indstillet på det hele. Jeg har i hvert fald ingen følelse af modstand fra hendes side, og det gør mig enormt glad.
Tænk at jeg snart få min hvalp, som jeg har længtes efter så længe. Også selvom der ikke er ret mange timer tilbage, før jeg møder ham, det føles stadig lidt uvirkeligt. Men det er sandt. Snart er det også rigtigt.
Kryds fingre fordi han er den slags hvalp, der gør rent i rummet lynhurtigt. Jeg vil hellere tygge og bide end at skynde mig op ad trapperne hundrede gange om dagen. Men endnu bedre, jeg ser, at vi bevæger os gennem begge disse stadier hurtigt og effektivt – og det går faktisk ret hurtigt. Det er heldigt, at det meste af hvalpetiden snart er forbi.
Nu går jeg tage lidt fart. Tiden går, og jeg sørger for at tage skraldet ud, når jeg alligevel er på vej ud. Vi må se, om jeg overhovedet orker at skrive noget i aften, når vi kommer hjem – ellers vender jeg tilbage med sladder og billeder om en dag eller deromkring. som især de små piger kan parkere i eller på