Jeg starter med, at Lilo bruger flere dage sammen med mig, Molly og Boyo. Hendes mor er taget til London med sin datter, og så vil Lilo være her og hænge rigtig godt ud med os. Det er en behagelig oplevelse, for der er faktisk forskel på at have hund her kun om dagen, og tilbringe flere dage i træk med det.
Det skæve tårn i Pisa – det venstre øre vipper indad og ser så pokkers sjovt ud. 😀
Lilo og Boyo forguder hinanden. Frem for alt, jeg tror, gør Lilo det. Hendes mor og jeg har tænkt over det, og kom til den konklusion, at fordi hun havde opdrættet på en hvalpemølle, så de har taget hendes hvalpe fra hende, sandsynligvis tidligere, end det er nyttigt. Så hun har ikke haft mulighed for at opdrage sine hvalpe “færdig”. Nu har hun muligheden for at gøre det med Boyo, og det er så tydeligt, at det passer hende fantastisk, det her med at være mor. Så at hun og Boyo har et energiniveau, der svarer meget godt, letter enormt.
Det der har været lidt af en opgave med Lilo her i løbet af dagen alene, er spørgsmålet om værelsesrenlighed for Boyo. Når hun ikke er her, han er super dygtig. Men så snart hun kommer her, er der massive fortræd, og han er stadig meget lille (ung!) – han er lige forbi 11 uger gammel, så det med at holde er lidt vanskeligt, når du bliver spændt i spillet. Nu skal hun være her i flere dage, og at dømme efter dagen (ingen ulykke overhovedet) så udsigterne ser, at det under alle omstændigheder bliver bedre, god. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg synes, det er mere uhøfligt at tørre tisse end at løbe op ad trappen, overraskende nok.
Men nu skal Lilo være her i flere dage, så jeg forventer, at det bliver mere naturligt for hende at være her, og at han kan tage sig tid til at føle og sige fra (det gjorde han faktisk i dag, ved én lejlighed). Forhåbentlig bliver det også mere roligt, og at det ikke bliver helt så intenst med tumlen – men det skal vise sig. Måske er jeg ønsketænkning, hvem ved. 🙂
Hvad er lidt ekstra spændende lige nu, og det har intet med Lilo at gøre, er det her med Boyos mave. Han har haft ondt i maven i et stykke tid, og jeg tænkte et øjeblik, at han måske havde fået denne Giardia-parasit, som hans ven Mozart havde. Jeg har behandlet ham som om, da den ikke indeholder receptpligtige produkter – men siden vi var færdige med ormekuren har jeg set en del hvide, bittesmå prikker i bækken, som også er blød, næsten grænsende til løst.
Jeg tror stadig ikke at han nødvendigvis havde, eller har, Giardia parasitter. Men i betragtning af de hvide prikker, spekulerer jeg på, om vi virkelig har fjernet nogen maske, eller hvis han af en eller anden grund har modtaget den efterfølgende, eller om det er den mulige maske han havde, som han bajser nu. Jeg ved det virkelig ikke.
Derfor har jeg bestilte et sæt hjem fra kollamasken.nu for at finde ud af, hvordan det egentlig er. Jeg går den vej, fordi det er billigere end at gå til dyrlægen. Jeg har prøvet denne test én gang med en anden hund (også fra Forsvaret, hvem anbefalede den test) så jeg går ud fra, at det er lovligt og godt.
Så kryds fingre, med alle midler, at det enten er noget jeg kan gøre noget ved, eller at det går væk og han begynder at skide normalt igen helt af sig selv.
Uanset hvad der kommer først virker for mig. som især de små piger kan parkere i eller på