På onsdag er det fire uger siden, jeg fik Boyo med hjem. Åh gud, hvor hurtigt tiden er gået. På nogle måder føles det, som om det kun var to uger siden, mens det på andre måder føles som om han altid har været her. Hvalpetid er på mange måder utrolig hyggeligt, men jeg ville lyve dig op i ansigtet, hvis jeg sagde, det er en seng af roser.
Boyo er på alt i alt en meget flot og hyggelig hvalp. Han er nem at have med at gøre, og lytter relativt godt (for at være hvalp 😀 ). Det, jeg synes er forbandet traditionelt, er nok det, som de fleste hvalpe synes er svært; værelse renlighed og tygning. Og så er Boyo ikke særlig generet af nogen af de ting, heller.
Hvad jeg tror er mest besværligt med denne særlige periode med Boyos, og mit fælles liv er fraværet af søvn. Han bliver vågen hele natten, men da jeg virkelig forsøgte at undgå tisseulykker indendørs så meget som muligt, sørgede jeg for, at vi blev sent ude og stod tidligt op. Det betyder meget lidt søvn for mig. Læg dertil, at han i nogle dage har en menstruation, hvor han vågner midt om natten og gerne vil være aktiv et stykke tid. Det betyder; klatre rundt i sengen (han sover med mig), tygge og bide mig lidt, sengetæppet, hoppe ned på gulvet og trave lidt rundt, og så gerne i seng igen.
Det har jeg ikke sov ordentligt eller nok på en måned. Det begynder at tage sin vejafgift, og jeg mærker, at jeg lettere bliver fornærmet og irriteret over ting, der ikke er nogens skyld. Ikke min skyld, men heller ikke hundenes (Boyos og Lilos) op. Det er lidt ligesom at have PMS, for jer kvinder, der læser – Jeg bliver bare sur af så små grunde, at det er latterligt, men kan ikke gøre noget ved det fordi det er fordi jeg er så træt at jeg næsten ikke ved hvad jeg hedder eller hvad der er op og ned.
Det frustrerende med det hele er selvfølgelig, at min træthed og manglende evne til ikke at reagere på små ting får hundene til at fornemme min følelsesmæssige tilstand, og reagerer selv på det. Det er løgn at sige, at det er ad helvede til, fordi det virkelig ikke er – men jeg ved hvordan det virker, og så bliver jeg irriteret på mig selv over ikke at kunne føle mig så stabil og afbalanceret som jeg bedst kan lide. Mænd; selvbevidsthed er blandt de mest sexede ting, jeg ved, og jeg ved tilfældigvis, at når jeg er træt, bliver jeg mere ubalanceret og ustabil. Ikke at det er en undskyldning for ikke at arbejde hårdt for at opnå balance og stabilitet, men jeg har også min bipolar lidelse hvem kan sætte det op for mig (selvom jeg er overraskende stabil set fra det perspektiv).
Kuren er enkelt – men så må jeg tørre pytter af tisse i stedet for, og jeg har ikke lyst til det mere, end jeg nødvendigvis er nødt til. Derudover er det lige meget, om jeg tror, jeg skal sove længere – Jeg vågner automatisk, når Boyo begynder at bevæge sig.
Så just nu Jeg går mest rundt og har ondt af mig selv. Det har jeg dog ikke tænkt mig at gøre for evigt – før eller siden bliver Boyo helt værelsesren, og også kunne holde flere timer oppe om natten. Jeg vil kunne sove ordentligt uden at blive vækket, og desuden skal jeg ikke tænke på det her med hans dunkende mave.
En anden ting hvilket gør mig let irriteret, i øvrigt, er, at jeg bor trangt. Jeg har et dårligt planlagt sekund, og så længe Boyo ikke er værelsesren, låser jeg os inde i køkkenet for at begrænse pladsen, hvor ulykker kan ske (og dog er det sket andre steder). Men altså; mit køkken er meget lille, og jeg glæder mig så utroligt meget til at han bliver så stor og så ren at jeg kan stole på at der ikke sker uheld når jeg ikke kigger, og at jeg kan stole på, at han ikke tygger ting op, fordi hans mund klør.
Den dag jeg Hvis jeg beslutter mig for at få en anden hund, skal jeg nok sørge for, at jeg først har mødt en mand. At tage sig af en hvalp alene er ret meget, Mysak og de små piger. 😀 Jeg er nok nået til det stadie, hvor jeg overvejer at stille spørgsmålstegn ved mig selv, og hvorfor det føltes så nødvendigt at få en hvalp, lige.
Derfor er jeg trods alt meget taknemmelig for, at hvalpetiden er den korteste – snart bliver han en ung hund, og den periode har bestemt sine ulemper, den med, men han er i det mindste værelsesren til den tid, og forhåbentlig vil jeg kunne sove ordentligt. 😀
Det føles vigtigt at skrive dette indlæg, fordi det her med at have en hvalp er faktisk ret svært. Alle hvalpe er forskellige, og det er svært på meget forskellige måder. Ella tog sig tid til at blive ren, mens en anden tæve fra Försvaret jeg passede i et stykke tid var meget hurtig på den front. Men så var hun helt hysterisk over at tygge ting og spise tøj, sengetøj, tæpper, drikkeglas og så videre, i stedet. Det sværeste ved Boyo er, at jeg er så træt, og bruger så meget tid på at gruble over sin mave- og tarmaktivitet.
Nu går jeg stop med at klynke og have ondt af mig selv, og vende tilbage til at arbejde på min indre balance, stabilitet, og at være så god matematik som muligt. 🙂
Ønsk mig held og lykke! som især de små piger kan parkere i eller på