jeg, Boyo og Lilo traskede af sted til dyrlægen for at låne vægten igen og se, hvor meget Boyo overhovedet kunne have fået siden sidst (for to uger siden). Fra femten kilo er han nu gået op til sytten kilo og to hekto. Han er fire måneder gammel.
Han er stor, Boyo. Han er betydeligt højere end Lilo, nummer (hvilket i sig selv ikke er så svært, fordi hun er ret kort i højden), i modsætning til da de mødtes første gang, og han kunne gå under hendes mave. Han nærmer sig hende også i vægt, med stormskridt, fordi hun vejer lidt over femogtyve kilo i ren muskel. Åh gud, sikke en muskelknude hun er, Lilo.
Tro mig hvornår Jeg siger det; han ser ikke fire måneder gammel ud. Han ser ud til at være mindst en måned ældre – måske endda seks måneder. Pigen vi snakkede med hos dyrlægen i dag (i går, ifølge uret), og som Boyo blev meget glad for, troede det også. Det synes Lilos mor og hendes veninde hundetræneren også. Det mener Mozarts familie også. Tamejfan hver eneste kegle mener det.
Fra begyndelsen Jeg troede, at Boyo kunne lande på en voksenvægt på omkring fyrre – 45 kilo, men derefter, hvis han fortsætter sådan, kan han nok ende med at tage op mod halvtreds kilo på. Han bliver gigantisk.
Ikke fordi Jeg klager. Jeg vil have en stor hund, så derfor er jeg bare glad. Men jeg kan stadig ikke lade være med at tabe kæben, når jeg ser på ham og tænker på, hvor lille han egentlig er, selvom det ikke er synligt. Han er kun fire måneder gammel, og er stadig enorm.
Åh gud, det er næsten latterligt. 😀
Alt er selvfølgelig forholdsvis. I sammenligning med Mozart, der er en blanding mellem Leonberger og Berner Sennenhund, Boyo er ikke særlig stor. Der er også to måneder mellem dem, så Mozart er betydeligt større end Boyo. Men alligevel. Jeg indså tidligt, at det er umuligt at sammenligne dem, i betragtning af at de ikke er af samme race, og også aldersforskellen. Men jeg glæder mig til at få en hund, der bliver større end Ella, fordi hun var ret lille til en schæferhund, også for at være en tæve.
Om et par uger sladrer jeg igen. På det tidspunkt vejede han formentlig et sted mellem nitten og tyve kilo. Snart kan jeg ikke bære ham ned ad trappen mere. Vi skal i gang med at øve os på, at han bliver fra os og træder ud af porten, indtil han når buskene et par meter væk.. Ellers får vi skældud af naboerne, der af ukendte årsager har hadet mig i mange år, hvis der tilfældigvis er tissepletter på asfalten (det er allerede sket; både tissepletter og gøen).
Tænk at jeg snart har en kæmpe sort schæferhund, der er så god som noget. Det er ikke helt dumt, således. som især de små piger kan parkere i eller på