I dag har Boyo og jeg været fra hinanden for første gang siden jeg hentede ham. Eller ja, Det afhænger af, om du regner med de få gange, da en ven stod uden for ICA med Boyo, da jeg løb ind og hentede en pakke eller deromkring. Men i dag var første gang jeg rigtig havde en hundepasser.
Jeg skulle afsted og shoppe lidt, og spurgte Lilos mor, om hun kunne tænke sig at hænge ud med Boyo et stykke tid i dag. Det gik rigtig godt, Lilos mor informerede mig om, så glade i hågen traskede vi afsted for at møde dem udenfor.
Det er meget masser af ballade, når Lilo og Boyo mødes. Ikke hele tiden, men bare sådan når vi mødes. Når jeg går med dem, må de ikke fjolle, fordi hele ideen er, at vi skal gå. Lilos mor har ikke været med begge to før, og som jeg forstod det, var det ikke helt nemt. Da jeg hentede Boyo, havde hun kaldt sin datter ind som backup, og det var da bestemt gået bedre.
Mænd Boyo, således. Sikke en morsvin han er. Ella var også en rigtig moderlig hund (faktisk tusind gange værre, i hvert fald som hvalp), og selvom det ikke nødvendigvis er smigrende, er det ikke mærkeligt. Jeg bruger tid med mine dyr 24 timer om dagen. De er sjældent mere end et par meter væk fra mig. De har altid adgang til mig.
Så det er klart at det bliver svært, når en anden tager tøjlerne, og jeg går mine egne veje.
Lilos mat tilbød at hjælpe mig med at lære Boyo, at det er ok, at en anden holder i snoren, og at mor går væk. For han var virkelig sur og hysterisk. Jeg hørte ham et godt stykke væk, da jeg gik. Personligt har jeg lidt svært ved at holde latteren tilbage, fordi det unægteligt lyder ret latterligt med en schæferfløjte. Jeg er lidt lort på den måde, Det må jeg indrømme. 😀
Mænd; allerede inde i morgen vil vi øve dette igen. Jeg vil ind til byen og se om jeg kan finde et par træsko, og så er det en god idé at aflevere Boyo hos Lilo og hendes mor i et stykke tid.
Skal i øvrigt Jeg tackler dette med ensomhedstræning af Boyo. Jeg går hjem i løbet af dagen, og nu i Corona-tider er det bedre at blive hjemme end at bevæge sig ud i samfundet. Så jeg har ekstremt få grunde til at gå ud uden hund. Men jeg starter før eller siden (snarere før) så han lærer at det er ok at være alene hjemme et stykke tid. Det vil nok ikke være ret tit, at han skal være alene – men han skal have det ok med det.
Jeg glæder mig imod, at Mozart forhåbentlig snart bliver erklæret rask fra sin giardia – frem for alt for hans og hans families skyld, men også fordi jeg håber vi kan lade drengene lege lidt, men frem for alt lære dem at socialisere uden at lege. Jeg håber også, at vi kan gå tur med hinandens hunde (Sammen, således). Jo flere muligheder har Boyo for at slutte sig til en anden, jo bedre. Jeg ville gerne se ham blive lidt mindre moderlig end Ella, der rev og trak som en gal for at komme til mig, hvis jeg var mere end en snorlængde fra hende (selvom hun også kunne rive den anden vej, når hun så en, vi kendte, da jeg holdt i snoren).
Selvom Boyo er lidt latterligt og moderligt, Jeg må stadig sige, at han faktisk er en meget flot hund. Jeg tror, at de, der har mødt ham, ville være enige. Han er lidt nervøs, som jeg ikke rigtig kan lide. Vi er nødt til at håndtere det, for selvom det nu kan være sødt, så det er ikke helt så sødt, når han er fuldt udvokset og mere end dobbelt så stor og tung, som han er nu.
Det burde den virkelig bliver utrolig sjovt at se hvordan han kommer til at se ud og være som voksen hund. Han er en utrolig god og hyggelig hund, selv nu hvor jeg lidt spekulerer på, hvor fanden det ender. Hvis han ender som skødehund, bliver det tungt. 😀