Jeg har kun haft en (og en halv) schäfer, så jeg ved ikke om jeg vil sige jeg er ekspert i hvordan schæferhunde som race fungerer el “Dette er også hovedårsagen til, at jeg aldrig nogensinde vil anbefale en privatperson at anskaffe sig en forsvarsavlet hund.”. Til dem, der undrer sig over den halvdel, er den anden tæve jeg har fodret i et stykke tid, som jeg mener. Men i dag tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om schæferhunde og mine erfaringer med racen.
At have en Væbnede styrker opdrættet schæferhund er, især nu hvor jeg har en helt normal schæferhund, som at have en schæferhund opdraget i tern og kvadrat. Lidt sådan. Alt skrues op til maksimal lydstyrke i en FM-opdrættet hund. Nu er Boyo ret præcis 7,5 måneder gammel, og indtil mellem 5 – 8 uger siden syntes jeg, at han faktisk var ret kedelig. Og i forhold til Ella, der var alt andet end kedelig fra første sekund, Han var faktisk ret ked af det, Boyo.
Men nu begynder det han bliver rigtig stor. Ikke kun i kroppen, men der sker også ting i hans hoved. Han har opdaget, at Lilo lugter anderledes derude, end han selv gør. Ikke overdrevent, men sådan er han til tider lidt nysgerrig, og det bliver sikkert værre. 😀 Han har også opdaget, at han har sit eget jeg, der er adskilt fra begge mig, Molly og Lilo. Vi er gået fra halsbånd til mundkurv, fordi han begyndte at opføre sig godt på gåturene. Og, men derefter, ting sker.
I dag var vi ud for at besøge en af mine venner. Hun syntes altid, at Ella var alt for udadvendt og genert, hvilket jeg virkelig kan forstå, fordi hun var. Sidst vi var hjemme hos hende, kunne hun virkelig godt lide Boyo, men denne gang syntes hun, at han var anstændig. Og det var det, tankerne gik på “schäfer” sådan set startet. Fordi han minder meget om Ella på mange måder, som ikke var så tydelige før.
Dette er nogle karakteristika, jeg kan se som fælles for Ella og Boyo; energisk, selvhævdende, gå-gå-ig og stiv og fraværet af impulskontrol. Når Boyo trykker på sin on-knap, har han ret meget energi. Det troede jeg ikke før, men så havde han ikke rigtig en tænd-knap på samme måde, som han har nu. Vi får se, hvordan det ser ud fremover. Han kan også være ret selvsikker, så meget, at hvis for eksempel Lilo vil kæles, indskyder han. Boyo tror på en måde, at han er centrum for alles opmærksomhed, altid. 😀 Han kan for eksempel godt lide at blive nusset, og har svært ved at acceptere et nej – og desuden kan han godt lide at hoppe på den, han vil kæles med. Ikke helt behageligt hele tiden. Stædigheden består i, at når han kommer op i fart, kan det være svært at tage ham ned uden fysisk kontakt, og du ser på ham, hvordan øjnene ligesom ruller rundt i hans kranium.
Mit bud på Boyo ændrer sig en lille smule, Mysak og de små piger. Fra at være halvdød i mine øjne er han nu på vej mod et mere normalt energiniveau, hvilket er glædeligt. Men jeg bemærker også, at med dette mere normale energiniveau bliver behovet for aktivering mere tydeligt. Indtil videre har han været lille og latterlig og ret dum, men jo ældre han bliver jo større bliver behovet. Så længe det er sommer og varmt, bliver der kun længere gåture om natten, men til sidst når det bliver en rimelig temperatur selv om dagen udendørs, vi vil begynde at gå anderledes.
Så er der så den måde, jeg vil aktivere Boyo på, kræver, at man fokuserer på ham alene. I betragtning af hvordan situationen ser ud for Lilos familie, rejser jeg mig 100% når det er nødvendigt, men det betyder, at jeg ikke kan fokusere på Boyo så regelmæssigt, som jeg gerne vil. Men det må være sådan – Lilo har også brug for mig. Og desuden skal jeg simpelthen sørge for at gøre det bedst muligt, når Lilo faktisk er hjemme hos sin familie. Så har jeg al verdens tid at bruge på Boyo. Både når det kommer til gåture og den forsvindende lille trods alt “uddannelse” Jeg synes er vigtigt. Men det mig tænker er vigtigt, føles også vigtigt, og jeg vil gerne være i stand til at engagere mig i det.
Det er sjovt at se din hund ændre sig. Især når det er til det bedre og sjovere. Jeg har været overbevist om, at Boyo vil være en super dejlig hund som voksen hele tiden, men nu bliver jeg kun endnu mere overbevist om det. Det bliver så sjovt at se, hvordan han vil være og fungere igen.. sige et år eller to. For slet ikke at tale om, hvor sjovt det vil være at se, hvor stor han ender med at blive. Han er allerede ret stor, hvor ung han er.
Men fordi tilbage til det her om hyrder og fælles træk; selvom Ella ikke altid (sjældent, Mysak og de små piger) var let at leve med, så jeg har savnet det meste af det, der var hende. Energien, selvsikkerheden, stivheden, viljen til at arbejde (selvom jeg personligt ikke er så interesseret i at træne, Jeg kan godt lide mentaliteten), den fremadrettede ånd og så videre. Boyo vil aldrig nå sit niveau af alt dette, men jeg kan godt lide at se, at de faktisk også har ligheder, ikke kun forskelle.