I flere måneder har det været ekstremt intenst med Lilo og hendes behov for at være sammen med os, lange perioder på fuld tid (inklusive overnatning, flere uger i træk). For jeg vil gerne hjælpe så godt jeg kan, Jeg har gjort det – på godt og ondt. En af de få ulemper ved at have Lilo her så meget, er at dele Boyos opvækst og den lille træning, jeg gerne vil lave med ham, har måttet stå tilbage. Hvorfor? For jeg har svært ved at fokusere på ham – for ikke at tale om, hvor svært han har ved at fokusere på mig, når hun er i nærheden.
Boyo 2 dage før 11-måneders dagen
Men har nu Lilos families situation begyndte at falde til ro – peber, peber, tage træ ind. Og det er mit store håb, at det forbliver roligt, mest for deres skyld, men også for mig og Boyos skyld. For nu hvor han er en ung hund og er helt uudholdelig at have med at gøre, han har meget brug for mig. Vi har brug for vores egen tid sammen, og jeg skal kunne fokusere på ham i de dele, hvor jeg synes han skal øve sig i at opføre sig fornuftigt. Og jeg kan ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er for, at det ser ud til at vende tilbage til en lidt normal hverdag.
Nu er han det ung hund, Boyo, og frygtelig uhøflig at have med at gøre, så jeg vil ikke investere i at lære ham nye ting. Men vi vil fokusere meget på gåture, bl.a. Lige nu aner han ikke, hvordan han skal opføre sig på gåture. For nogen, der ser, ser det måske slet ikke dårligt ud, men jeg har en vis standard, jeg gerne vil holde, og da han var mindre var han super dygtig. Ikke så meget, Bare nej. Han har glemt stort set alt, og nogle ting driver mig til vanvid.
En klog mand rådede mig til at føre træningsdagbog, og at fokusere på én ting om ugen. Dagbogen vil blive ført her på bloggen (så du kan grine dig af, hvor ambitiøs jeg lyder, når jeg taler om alt i teorien, og hvor bliver jeg utålmodig og frustreret i det virkelige liv 😀 ), og vi vil se, hvor præcis jeg bliver i mine noter. Jeg vil dog fokusere på én ting om ugen – eller længere, hvis jeg synes det er nødvendigt.
Det første vi vil fokusere på er netop at gå. Dels selve gåturen, men også noget som Boyo er rigtig dårlig til – kontakt med mig. Da han var mindre, gik han pænt, men var totalt uinteresseret i at holde kontakten med mig. Min hund er flagrende, ufokuseret og let distraheret til absurditet, og det er det (især i forhold til Ella) ekstremt svært at få øjenkontakt med ham. Jeg ønsker, at dette skal ændre sig, så det er det, vi arbejder hårdt på nu. Det går lidt bedre, men det vil tage tid at nå dertil, hvor jeg ønsker at være i netop den sag.
Det skal jeg også personligt arbejde på min tålmodighed. På den ene side har jeg ekstrem lang tålmodighed – når det kommer til at gennemføre en rettelse, kan jeg stå og vente på det resultat, jeg ønsker, stort set lige så længe, jeg vil. På den anden side, når det kommer til ting jeg skal grine over, løber min tålmodighed ret hurtigt op og jeg bliver både irriteret og frustreret. Så selvom det kan se sådan ud i bloggen, så er jeg ingen engel, når det kommer til hundeopdragelse.
Det har jeg dog fundet ud af, hvad jeg tror, jeg vil underholde mig selv og Boyo med. Der er meget få hundesportsgrene, jeg er interesseret i, men der er to ting jeg kan komme i tanke om at forholde mig til – og i det mindste den er noget, jeg tror, Boyo ville finde sjov. Dog parkour og trække store dæk, for eksempel. Hundeparkour er nok det, der føles mest fornuftigt, fordi jeg ikke ejer et superstort dæk (selvom jeg har flere ældgamle almindelige bildæk i kælderen) heller ikke nogen god enhed for Boyo at have på for at trække. Hundeparkour – der føles det som om det er nok at bruge ting man finder på gåturen. Yderst handy. Også noget jeg har haft travlt med et stykke tid med Ella.
til lad os se det i øjnene. Jeg har en schæferhund. Han skal aktiveres og have lov til at bruge kraniet. Og lær at blive en bedre fotomodel. 😀 Stakkels Boyo, Jeg beskylder ham konstant for ikke at være så fotogen, som Ella var – og det er han heller ikke. Det var sagen (ikke) formår at fokusere på mig i mere end muligvis et sekund ad gangen – man skal være hurtig med kameraet for faktisk at få et noget godt billede.
Så der er at arbejde med, her hjemme. En god unghund, der skal aktiveres – helst på en måde, der går ind i hans aktuelt tyktflydende lem til hjerne, der er i en vandpyt et andet sted end inde i hans kranium. 😀
Heldigt for mig at jeg har en sød hund. som især de små piger kan parkere i eller på