Der snakkes og skrives nu og da om, at så mange mennesker får hunde, sådan i Corona tider. Jeg ved faktisk ikke om jeg synes det er helt smart. Nok fordi hundelivet byder på enorme fordele, men med de restriktioner vi har – især hvis man er klog og faktisk forsigtig, der er meget man savner i frem for alt opdragelse af hvalpe og unghunde.
Dette indlæg er ikke skrevet som en kritik af dem, der har fået hund/hvalp det sidste år. Tværtimod – dette indlæg vil handle om ting, som jeg selv føler, at Boyo og jeg gik glip af på grund af Covid-19.
Jeg havde ret store forventninger til denne socialiserings- og miljøtræning, da jeg hentede Boyo i Skåne. Jeg ville gerne have, at vi skulle ud og opleve mange forskellige miljøer, møde mennesker og så videre, fordi det trods alt er ret vigtigt. Det er ikke helt blevet, som jeg havde tænkt mig. Jeg husker ikke præcis, hvornår jeg læste om det første tilfælde af Covid-19 i Sverige, men det var ikke længe efter, at det begyndte at føles unødvendigt at tage bussen (hvilket du gør, når du ikke har en bil). Fordi Boyo i starten var for lille til at gå længere distancer, vi blev straks meget begrænsede i, hvor vi kunne tage hen.
Det har jeg stadig ingen bil, og er også ekstremt forsigtig og tager ikke bussen, medmindre jeg absolut skal. Jeg tror, jeg tog Boyo og Lilo med mig i bussen måske fem eller seks gange i løbet af et år. Sidst i går, da jeg skulle i byen for at få en øjenundersøgelse, men så var der kun Boyo.
Så; min hund bliver ret stresset, når vi er i byen. Han er bare ikke vant til det. Og det er noget, der faktisk generer mig en del. Der er ikke meget jeg kan gøre ved det – Jeg kan ikke helbrede en pandemi alene. Men det ærgrer mig, at vi har det, fordi det i hvert fald for mig har gjort, at dele af det, jeg synes er vigtigt i at opdrage en hund, ikke rigtig har fungeret at implementere.
Det gælder for også anden solotræning. Jeg har været ekstremt dårlig til at træne Boyo alene. Pandemien i sig selv er ikke den eneste årsag – men en stor grund. Jeg adskiller mig for eksempel fra mange ved, at jeg ikke handler i butikker – alt. Jeg tror, jeg har været inde på Ica, hvor jeg bor, to eller måske tre gange det sidste år. Jeg laver stort set alt online, med hjemlevering hvis muligt.
Men det har den ikke gavnede enetræningen. Jeg går ikke ud uden hund. Og nu er han lidt over et år gammel og er ikke vant til at blive ladt alene. Hvilket vil give problemer i sidste ende, for før eller siden skal jeg ud uden ham.
Så det er jeg ikke helt tilfreds med hvordan Covid-19 har påvirket mit eget hundeliv. Noget af det kan nok ordnes alligevel, men det er en skam, at så meget har skullet skubbes frem af åbenlyse grunde. Det ville have været nemmere, hvis det kunne have været opnået, da Boyo var hvalp.
Men det er det Ingen grund til at klage. Sådan er det nok for alle. Så der vil nok være en eller et par generationer af hunde, der vil være dårligt trænede i miljøet og mindre socialiserede, end man kunne have ønsket.
Ellers kan Jeg sladrer om, at Molly og Boyo er så latterligt søde med hinanden. Boyo lægger hagen på klotønden, hvor Molly ligger og snuser, og så tvangsvasker hun hans ansigt. De er virkelig vanvittigt søde, og fuldstændig umuligt at fange på billede. Straks jeg tager telefonen, stopper de selvfølgelig med deres tricks.