Det er langt fra nyt, at Boyo har en sart mave. Åh gud, hvordan vi har kæmpet for, at han fik det ordnet. Han har haft tilbagevendende diarré, han har spist svinedyr diætmad, vi har prøvet flere forskellige feeds for at finde en, der rent faktisk virker. Nu har han været på samme foder i flere måneder, og til min store glæde virker det. Noget der dog ikke virker, er det her med tyggeknogler.
jeg indser at jeg var blevet ekstremt forkælet med Ella. Hun var syg måske to gange i sit liv. Første gang som ung hund, da hun fik kennelhoste. Anden gang som gammel hund, da hun fik sit livs første og eneste urinvejsinfektion. Hun har naturligvis også haft ondt i maven, men aldrig mere end et par dage, og normalt i forbindelse med løb.
Boyo er en helt ny oplevelse for mig. Jeg havde faktisk en anden foderhund fra Forsvaret i et stykke tid, og hun havde også problemer med især diarré, men hun blev ikke hos mig længe nok til at det synkede ordentligt ind. Derfor er hele situationen med Boyo helt ny for mig. Det føltes meget håbløst i et stykke tid, da jeg hele tiden ledte efter tørfoder, der ville virke over tid, ikke kun et par, tre uger i træk.
Nu spiser han Bozita Original hvedefri, og det virker. Han kan nogle gange pille lidt grødet, men for nu skylder jeg det på hormonerne. Han er trods alt en ung hund, og der sker meget i krop og knop for og med ham.
I går, lørdag, tanke mig, at jeg ville udfordre hans mave litegrand. Engang sidste efterår fik han en marvknogle, og fik super ondt i maven. Nu ville jeg teste igen, bare for at se om hans mave havde stabiliseret sig nok til at den kunne virke. Han havde det hysterisk sjovt, mens han var i gang, og maven holdt i omkring tolv timer. Men så var det slut.
Nu har han dårlig suppe hele dagen. Han vækkede mig efter blot et par, tre timers søvn, så efter fire timer igen, og så gik vi ud efter et par timer igen. Derefter var det ok indtil vi skulle ud næste gang – men han skænkede stadig suppe, selvom den er lidt tykkere denne gang.
jeg håber du ligesom mine beskrivelser. Personligt kan jeg ikke lide at samle afføring op, der ser sådan ud. Det virker bare ikke. Det er bare et spørgsmål om at sprede dej på græsset, eller prøv at samle det op sammen med en masse tungt, våd sne. Det er heller ikke rart.
Så af dette Jeg konkluderer, at Boyo ikke bør spise marvben, eller hvide tyggeben for den sags skyld. Og så melder spørgsmålet sig – Hvad kan jeg lade ham tygge på?, i det tilfælde? Bortset fra mine sko, mine puder, ting han samler op på mit skrivebord, og så videre?
En ven anbefalede gevirer og elgeskind. Jeg stillede et spørgsmål i en FB-gruppe, jeg er med i, og der var mange, der foreslog det samme. Har nogle andre tips, og nogle uopfordrede råd, der handlede mere om foder end muligheder for ham at tygge, hvilket ikke var det jeg bad om. Det endte i hvert fald med mig, efter at have forsøgt at indhente alles kommentarer, har bestilt et bøffelhorn og et hjortehorn.
Det er min stort håb, at dette vil virke for Boyos mave. Han kan lide at tygge, og jeg vil have ham til at gøre det. Hvis det virker, kommer jeg – naturligvis, at fortsætte med det. Jeg skal også købe elgskjul til sidst, og se hvad han synes om det. Mit gæt er, at han vil elske det.
Men helt ærligt; Jeg må indrømme, at det er lidt af et stræk at være gået fra en hund med en mave af stål, til en hund med en følsom mave. Jeg ved, at schæferhunde blandt andet kan have følsomme maver, og han er nok ikke engang blandt dem “værst”. Men min personlige mening er, at det nok er så groft og omstændigt med det niveau, vi er på.
Så vent venligst krydser fingre for den her med horn, elgskind og så videre, vil arbejde. 🙂