Der er altid grund til at tænke over, hvad det er, du stræber efter at give din hund, og det er forskelligt fra person til person, hvad du synes er vigtigt. For nogle er det vigtigt, at hunden skal være glad så meget af tiden som muligt, og for andre er det vigtigt, at hunden hele tiden får afløb for sin energi.
For mig er det vigtigste er, at min hund er afbalanceret. at han (eller hun, hvis jeg tilfældigvis får en anden tæve på et tidspunkt) er så afbalanceret, at han kan træffe fornuftige beslutninger, at han alligevel ikke bukker under for stress, og at hans energiniveau er jævnt og stabilt. Jeg tror, jeg har denne mening, fordi jeg har boet sammen med Ella, hvis energi altid var så ekstremt høj, at hun mange gange var virkelig svær at håndtere og leve med. Boyo er slet ikke så høj i energi (tværtimod), men han kan også godt lide at gå ind i høje energitoppe, primært når vi møder folk han gerne vil besøge.
Hvad jeg ville ønsker at diskutere i dag har at gøre med, hvordan vi opfatter lykke hos hunde, og hvordan glæde/lykke står i kontrast til, hvad jeg anser for at være balance. Inden jeg kommer ind på det, vil jeg dog gerne påpege, at det, der skal diskuteres i dag – i hvert fald i mine øjne, har meget at gøre med, hvordan du vælger at leve med din hund. Det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt eller forkert end det andet – men jeg vil diskutere dette fra mit eget foretrukne perspektiv.
En afbalanceret hund er for mig en hund, der er rolig og fattet, som kan observere sine omgivelser og træffe fornuftige beslutninger baseret på, hvad den har lært om, hvad der er passende adfærd i givne situationer. En afbalanceret hund bliver ikke ophidset over små ting. En afbalanceret hund kan tage både et ja og et nej uden at blive hysterisk eller bryde sammen. En afbalanceret hund har en jævn energi, der ikke bruser op eller ned ved den mindste forstyrrelse/ridse. En afbalanceret hund er tilfreds med livet og har intet behov for ekstreme følelsesmæssige udtryk.
Dette er ikke noget, der sker automatisk. Nogle hunde (ligesom Ella) har høj energi helt af sig selv og kan have brug for hjælp til at nedtrappe. Andre hunde (Jeg er Boyo) har lavere energi, men har en tendens til at kunne gå op i energi på bestemte tidspunkter. Andre hunde er igen konstant oppe i skødet, mens andre igen kan være svære at komme i gang.
Når det kommer til det glæde hos hunde, jeg tror, at mange tager fejl af, hvad glæde egentlig er. En hund, der hopper og hopper og vinker med hele kroppen, er ikke nødvendigvis glad eller glad. Især ikke hvis det er svært at mærke ned.
For mig personligt er det vigtigere at min hund er i balance end at den oplever konstant glæde. Glæde er ikke automatisk en positiv følelse hele tiden at være i. Mens jeg på den ene side selvfølgelig synes, det er sjovt og rart, hvis begge mig, min hund og min kat er glade for livet, så jeg tror ikke, at nogen af os har det godt med konstant at føle lyrisk glade og glade. Det er en stress, og før eller siden vil stressen begynde – og så bliver det negativt i stedet for. Set fra det perspektiv synes jeg personligt, at man er pænere ved sin hund, hvis man arbejder for, at den skal leve i balance frem for konstant “glad og glad”.
Så forstår jeg folk har sikkert forskellige meninger om dette. Jeg har læst på blogs og fora med tilhørende kommentarer, hvor folk siger, at det at give hunden en enorm frihed gør den glad. Jeg er ikke enig. Du behøver ikke at være verdens mest rigide i, hvordan du holder din hund, men der burde være rammer og regler, så hunden har noget at forholde sig til. Det har vi også brug for, så det er slet ikke overraskende, at vores hunde også har det godt med det.
Når en hund er i den afbalancerede tilstand, er det ok, at den flipper ud nu og da og bliver ophidset, for eksempel når man ser folk, den kan lide igen, eller noget andet, det synes er sjovt. Det er jeg helt med på. Men jeg tror ikke, det er en sund måde at bruge al din tid på. Og jeg tror også, at hunden har det bedre, hvis den ikke skal udtrykke sine følelser så intenst. Det betyder ikke, at den slet ikke kan være glad – det er klart, at hunden skal være glad. Men der er grader i alt, og når det går over styr, bliver det for det meste bare svært for alle.
Det er derfor, jeg tror at det er super vigtigt, at du bruger tid og energi på at give din hund balance. Jeg ved selv, hvor utroligt stressende det er at leve i ubalance, og det er ikke en tilstand jeg ønsker at min hund skal være i. Og derfor synes jeg balance er så meget vigtigere end at hunden hele tiden er hysterisk glad og glad.
Glæde og lykke kan vise sig på andre måder end gennem stresset adfærd, og jeg tror, det er vigtigere, at min hund har det godt, end at den er i en konstant tilstand af lykke.