Oj, opdagede at det var et stykke tid siden jeg skrev her. Undskyld, det har helt glemt mig. Har startet et andet projekt, helt uden relation til hunde, og det har taget meget tid og kræfter. Men nu er tiden kommet – og i dag tænkte jeg, at jeg ville skrive om et rigtig godt ord, jeg fandt i et Facebook-opslag for et stykke tid siden.
Det er det mange, der har enorme problemer med ordet “lederskab” når det kommer til hunde i særdeleshed. Personligt har jeg svært ved at forstå hvorfor, men sådan er det. Der er normalt en kamp, hvis/når du tager det op, så det gør jeg normalt ikke (undtagen her).
Men så fundet Jeg dette ord “selvledelse“, og var absolut glad. Jeg kan ikke huske præcis hvordan den blev brugt, og jeg gætter på, at min fortolkning af ordet bestemt er anderledes end den, der skrev det – men jeg tager mig den frihed at tolke det på min egen måde, og jeg tænkte, at jeg ville fortælle dig hvordan.
Ligesom dig sikkert har bemærket, jeg er meget opsat på at få en hund, der afspejler, hvem du er. Er du tilbøjelig til angst og nervøsitet?, din hund vil sandsynligvis også vise symptomer på det. Er det nemt for dig at være fysisk hård ved din hund, det vil vise sig på en eller anden måde. Er du rolig, tryg og stabil som person, får man en hund, der også er det. Det er i det hele taget meget simpelt, og har intet med hundetræning at gøre.
Og det er det her er og bliver spørgsmålet om selvledelse yderst interessant. Det er nemlig sådan, at ledelse – I hvert fald for mig, i høj grad om at kunne lede mig selv frem for alt andet. For eksempel er jeg meget opmærksom på, at jeg har en meget kort tålmodighed i visse situationer, og at jeg til tider kan være afslappet. Men jeg ved også, at jeg er ligetil og tydelig med de hunde, jeg har kontakt med, og det er normalt værdsat. Gennem årene har jeg også lært, at det ikke nytter noget at blive sur på en hund, eller rette en hund, når jeg er vred. Så er jeg ikke mere end et menneske, så åbenbart sker det – men jeg er hele tiden klar over, at det ikke vil have nogen effekt.
At lede sig selv dig selv er at give dig selv modet til at tage plads. I, når man diskuterer ledelse/dominans mellem mennesker og hunde, betyder, at hunde ikke forsøger at dominere os mennesker. Og næh, det er nok rigtigt – i hvert fald i langt de fleste tilfælde. Hvilket dog også er rigtigt, er, at der er hunde, hvis mennesker ikke er i stand til at kræve fx deres eget rum, som kan frembringe en hund, der ikke kan håndtere andres grænser. Hvis det fortsætter, kan det i sidste ende blive et problem, også selvom det ikke handler om dominans.
At være leder for hans hund betyder i ekstrem høj grad at turde være leder for sig selv. At turde kræve sin plads. Tør stille krav til hunden. At respektere sig selv og kræve, at hunden også gør det.
Tør at gøre alle disse ting har for deres egen skyld intet med din hund at gøre. Det har heller ikke noget at gøre med vold eller at være ond. Det hænger sammen med, at det er ok at optage plads i et rum. Det hænger sammen med forventningen om, at din hund respekterer, at du ikke vil have ham på skødet, hver gang du sætter dig ned. Det har med respekt at gøre – og det får du ikke automatisk ved at træne din hund.
Du kommer igennem det hvordan du er og hvordan du opfører dig sammen med din hund.
Det gætter jeg på mange mennesker tror, at jeg må være dum for overhovedet at bringe dette på tale. Dette bør være selvforklarende, og sådan gør alle det. Eller de tror, at de træner deres hund til at respektere i stedet.
Dette er ikke indlysende. Ikke alle gør dette, fordi de enten ikke ved, hvordan de skal gøre det, eller de føler sig slemme mod deres hund for at stille krav.
Der er også mennesker, der ikke har disse egenskaber naturligt. Nogle mennesker, ligesom der er individer blandt hunde, er meget bløde i måden. Det er selvfølgelig helt i orden – men hvis du har en hund, vil jeg anbefale at praktisere selvledelse. Du behøver ikke tænke på, at det i sidste ende vil betyde, at du bliver en bedre leder for din hund, hvis det føles ubehageligt og svært. Men overordnet set tror jeg, at de fleste ville have det godt med lidt selvledelse.
Desuden, hvis mand burde være sådan, selvledelse kan være et utroligt godt redskab for os kvinder til at gøre os gældende blandt mennesker generelt. Det har jeg selv været (selvom det ikke nødvendigvis længere) en ekstremt stille og frygtsom person, og det tog mig mange år, før jeg forstod, at det var ok at tage plads. Det tog ret meget for mig at nå dertil – blandt andet krævedes Ella, og hun forlangte virkelig af mig, at jeg satte mig, for ellers gjorde hun det. Og der var ikke tale om, at hun ville dominere, men kun hende – fandt sted.
Endnu en fordel med selvledelse; hvis du har en god og stabil en, vil det være meget nemmere for dig at træne din hund. Når du er rolig, sikker og stabil vil din hund også (i hvert fald når det når teenageårene) at afspejle det, og højst sandsynligt være i stand til at lytte og forstå dig bedre, lære bedre, og dermed blive en mere veltrænet hund – hvis det er en du vil have.
BH, va? 🙂