Jeg har haft en daghund i relativt lang tid. I foråret blev den hund omplaceret af forskellige stribede og ternede årsager. I løbet af sommeren og efteråret har vi mødt nogle potentielle daghunde, og jeg har helt været nødt til at revurdere min egen hund, hvilket har været en meget interessant oplevelse. 😀
Dig selv allerede at min opfattelse af Boyo er, at i forhold til Ella er han som smeltet mælkechokolade. Det har været min faste overbevisning, siden jeg bragte det hjem til ham 12 februar 2020. Til min enorme fascination, nu hvor vi har mødt en del andre hunde, er, at hvis jeg ignorerer sammenligningen med Ella, er Boyo meget langt fra smeltet mælkechokolade.
I sammenligning med dybest set hver eneste hund vi mødte, Boyo er ekstremt fremadrettet, burdus, han har store forventninger til de andre hunde, han passer på sig selv og er af de fleste hunde blevet opfattet som overvældende. Det er sindssygt interessant fra mit perspektiv – især da det ikke kun siger noget om Boyo, men også om andre hunde og hvordan deres folk håndterer dem.
Med det sagt; vi har været så heldige at finde to hunde, hvoraf den ene skal hænge ud her på fuld tid (8t/dag) i et par uger, og den anden vil være her en dag i ugen fremover. Begge er unghunde på præcis et år, så Boyo bliver den ældste i banden. Jeg kan sige, at jeg lige i øjeblikket er meget taknemmelig for, at Boyo og jeg havde så meget tid på egen hånd, at han forstod galop om, hvordan man opfører sig både hjemme og på gåture.
Sidste uge vi havde den ene hund her – en kæmpe schæferhundblanding, kun, i et par dage, og i mandags begyndte den anden hund at være her hos os, en mandlig amstaff. I morgen, torsdag, de vil begge være her for første gang. Jeg forventer en intens og tempofyldt dag, på godt og ondt. 😀
Under disse de måneder, hvor Boyo har været den eneste hund derhjemme, har han vænnet sig til vores rutiner. Der sker ikke meget, og det er ekstra traditionelt på grund af Covid. Jeg er meget god til at isolere mig, så vi møder ikke ret mange mennesker.
Så nu lige pludselig kommer en hund her med en meget, meget høj energi og der vil være ballade og lege mere eller mindre non-stop hele dagen, så Boyo er helt udmattet, da hundens menneske kommer her og henter sin hund. Både mandag og tirsdag aften er han blevet slået helt ud og kunne næsten ikke løfte et øjenlåg. Han er normalt en sofakartoffel, så det her bliver næsten lidt latterligt. 😀
Jeg er mig selv mest glad for, at vi fik fat i hunde, der kan måle sig med Boyo. Hunden, der er her på fuld tid, slår Boyos energiniveau med hestelængder. Det er en meget intens unghund, som ikke er særlig vant til at socialisere med andre hunde. Men nu har han muligheden for at lære det – især når tæven også kommer her. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere.
Hvad jeg kan stat for min meget personlige del er, at jeg aldrig får mig en amstaff eller lignende. Det er alt for meget energi for mig, selvom jeg sætter pris på den hårde psyke og modstand det giver. Dette er den første racetypiske amstaff jeg har haft tæt kontakt med, og jeg kan virkelig forstå hvorfor denne type hund ikke anbefales som første hund, eller til personer, der er af den blødere slags.
Efter at have boet i ti år hos en schæferhund fra Forsvaret, det er yderst interessant at se og opleve “normal” hunde. Det bemærker jeg mest (i hvert fald af dem vi mødte) virker ekstremt blød og i mine øjne ret kedelig. Cool og hyggelig, men kedeligt. Jeg vil gerne have lidt modstand.
Men som sagt vores; med alt dette socialt samvær vil både mig og Boyo være ret ømme i fremtiden. Men det er lige meget. Jeg kan godt lide at hænge ud med hunde, og kan jeg lære noget af det – jo bedre.