Det er nok ikke en nyhed, og det er heller ikke overraskende, at jeg har en ekstrem mumihund. Det var Ella også, men forskellen mellem hende og Boyo er, at hun kunne klare at være alene hjemme. Boyo gør ikke, men bliver super stresset og destruktiv hvis jeg forlader ham.
Selvfølgelig er det det meget akavet at have en hund, der ikke kan klare at være alene, men det er hvad det er. Dette indlæg vil ikke være en lang forklaring på hvorfor det er (selvom der selvfølgelig er en), men i stedet noget helt andet.
Jeg vil henvende mig hvordan man opfører sig som hundepasser, når man har at gøre med en stresset hund med separationsangst.
jeg tror vi kan alle blive enige om, at en stresset hund er svær at nå. En person, der er stresset, kan være svær at nå – forskellen er ikke så stor. Det der er interessant at tænke på, når man har med en stresset hund at gøre er – især hvis man engagerer sig i positiv forstærkning, Hvad det er det du forstærker/belønner.
For mig er hundens sindstilstand det hele, vigtigst at forholde sig til. Det kommer før alt andet. En stresset hund kan finde på alle mulige tricks, bare fordi den er stresset. En rolig hund kan kommunikeres med, og den kan træffe fornuftige beslutninger på egen hånd. Det er altså hundens rolige sindstilstand, der er interessant at have som mål. Eller er det bare mig, der synes det?
At få en stresset hund, er det måske ikke altid nemt at falde til ro. Det kan lade sig gøre, men fra mit perspektiv er det ikke gjort ved hjælp af positiv forstærkning og en dyb sliklomme. Med det risikerer du at belønne den stressede sindstilstand, hvilket kun betyder, at hunden vælger at blive der længere, fordi den ikke får hjælp til at komme ned. Som jeg ser det, er det ligefrem lort og pokkers uhøfligt at belønne stressen i stedet for at hjælpe hunden med at komme ned i en mere behagelig sindstilstand.
Sådan gør du?
Det var det det med ledelse, som jeg griner over, igen og igen. Som i enhver anden situation handler ledelse ikke om at være ond, voldelige eller på anden måde ondskabsfulde. Det handler om vores egen evne til at bevare roen, stabil og sikker uanset den situation, vi befinder os i, og at kunne formidle nævnte ro, stabilitet og tryghed for hunden før os.
Formidle ro, stabilitet, sikkerhed.
Sut lidt på det, er du sjælden. Læs igen hvad jeg lige skrev. Formidle ro, stabilitet, sikkerhed.
Og tro mig, det er langt fra alle, der er i stand til det. Det er også derfor, jeg selv er meget opmærksom på, hvem jeg efterlader min hund hos, i tilfælde hvor det er nødvendigt. Hidtil har det ikke været nødvendigt, men i et par uger nu har jeg været nødt til at aflevere ham ved et par lejligheder. Det er meget svært for ham, men også enormt brugbar. Men et af de krav, jeg har, er, at den, der tager sig af ham, mens jeg har andre ting til mig, takler netop dette roligt, stabilitet og sikkerhed – og klarhed, ud over. At overøse ham med godbidder og ros, når han er stresset er, i hvert fald i mine øjne, blandt de værste ting, du kan gøre. Det er ikke noget mig (eller den som hanterar honom just då) vill ha mer av – eller?
Här skiljer sig säkert mina åsikter mot många andras, men min personliga åsikt är att – og, det kanske är både jobbigt och obehagligt för Boyo att vara ifrån mig. Men måste han så måste han, och det skönaste för honom är att lära sig landa i att vara avslappnad. För att nå ett avslappnat sinnestillstånd måste han ta sig igenom den där stressen, och det gör han inte genom att bli belönad för den.
Hittills har jag inte hunnit vara borta tillräckligt länge för att han ska hinna landa. Det er lidt ærgerligt, men förhoppningsvis kanske vi kan fortsätta träna lite på det allt eftersom. Och även om Boyo är en mer lätthanterlig hund än Ella, så är just den här stressen och separationsångesten något som gör att personen som hjälper mig med honom behöver besitta vissa egenskaper. Igen; det där med lugnet, stabiliteten och tryggheten – och tydligheten.
Utöver det där med ens eget sinnestillstånd, så finns det givetvis diverse olika metoder att använda för att hjälpa en hund att komma ner i stressnivå. Fysisk kontakt är något som kan hjälpa, om man gör det på rätt sätt. Att hålla hunden stilla är ett annat – så att det som händer i skallen på hunden får möjlighet att sakta ner och komma i kapp. Oavsett vilken metod man använder, er det stadig den egen sindstilstand, der er det vigtigste – men det opnår ikke det resultat, du sigter efter; at hunden skal sætte farten ned og blive tilgængelig.
Hvis du taler bare stress, Der er forskellige former for stress, og forskellige niveauer af stress. Plus psyken bag stressen kan også se meget anderledes ud. Ella, for eksempel, havde en psyke af stål. Hun krævede, at jeg var fysisk sammen med hende for at nå, men hvis jeg skulle bruge de samme metoder og styrke som Boyo, ville jeg knække ham. Efter Ella har jeg kun mødt en enkelt hund, der krævede lignende ledelse af mig som Ella, og det var ikke af nogen positive årsager. Men kernen i det hele er, at du får tilpasset dine metoder og styrken i dem, ifølge hunden foran dig. Det kan kræve takt og finesse, og er noget man lærer over tid.
Er jeg mig selv en slags ekspert i dette?
Ingen, og jeg har også været meget syg i det meste af hendes liv. Langt fra, Mysak og de små piger. Men mig hår håndteret hunde med forskellige former for stress, og efter min erfaring kommer du længere med din egen ro, dens stabilitet og sikkerhed, end med en dyb sliklomme og ros. Ros kan komme – når hunden er landet, men før det er det spildt energi, og du risikerer at belønne en sindstilstand og adfærd, du ikke ønsker.
Dette var et meget praktisk eksempel på at bruge den filosofi, jeg har om hunde. Jeg håber, at det afklarede pointen med den, hvis det ikke er lykkedes mig at kede dig ihjel med alt, hvad jeg før har skrevet om det her. 😀 Uanset hvad – nu tager jeg min egen supermor og latterlige hund og vores overnattende hundegæst, og gå i seng.
Ved at høre tilbage, gode mennesker! som især de små piger kan parkere i eller på