Træningsdagbog II

Jeg er stort set lige midt i min femte og sjette kemoterapi, så de lejligheder, hvor solotræningen af ​​Boyo viser sig sådan for alvor, er noget uregelmæssige. Men lige nu har jeg det ret godt, og derfor tog jeg fat i netop dette – meget for nylig, Mysak og de små piger.

Det har vi allerede trænet ham til at ligge i sin hundeseng, mens jeg går ud og lukker døren. Vi øvede et par gange med døren ikke helt lukket, og derefter lukke den og åbne igen efter et par minutter. Så skete det faktisk, for første gang, betydeligt længere tid.

Lidt om hvordan jeg opfører mig, når vi gør dette.

Jeg vil gerne at han skal være rolig, når han er alene. Så jeg skal være rolig, når jeg placerer ham der. Nu bruger jeg stort set aldrig den der knirkende stemme, som nogle mennesker kan have, men jeg har en dyb, lav tone, når jeg taler med ham. Jeg taler dog så lidt som muligt – Jeg siger sæt dig og læg dig, og en god en, når han er god. Det er det. Jeg bevæger mig heller ikke på anden måde end normalt – muligvis lidt mere målrettet og målrettet.

Mit mål er at der ikke skal være plads til nogen diskussion – han skal forstå gennem den energi, jeg projekterer, at det er sådan det er.

Jeg var lille spekulerer på, hvordan det ville gå for ham at være alene så længe. Egentlig ikke fordi han ikke kan – fordi han kan. Hvis han selv kan vælge, ligger han gerne i sofaen, i min eller hans egen seng det meste af dagen. Men det er lidt anderledes, når det er en opgave, at ligge ned og så rent faktisk blive der.

Men det var han faktisk super godt. Han var stadig på samme sted, da jeg åbnede døren efter måske tyve minutter. I mellemtiden puslede jeg lidt i køkkenet, så han hørte med al sandsynlighed, at jeg ikke havde ladet ham være alene i hele verden. Men nu vil vi øve dette dagligt indtil jeg (heldigvis!) for sidste gang nødt til at gennemgå bivirkningerne af kemoterapi. Min plan er at begynde at pille ved låsen på døren om et par dage, så han vænner sig til lyden.

Det føles lidt latterligt at skulle dele det op i så mange trin. Ella var så nem at træne alene – Jeg blev forkælet med hende på mange måder, men så var hun i stedet håbløs at leve med. Husk, at du ikke kan få en hund, der er præcis i midten. 😀

Den langsomme vinder, dok. Det har jeg bestemt helt på egen hånd. Jeg vil gerne have det ordnet, så jeg faktisk kan fortsætte/genoptage at hænge ud med en af ​​mine bedste venner, fordi vi plejer at hænge ud ved at tage på indkøbsture. Det har vi ikke gjort i årevis – som i sig selv kan skydes skylden på Covid. Men alligevel.

Så kryds fingre fordi min mutt hund bliver en elite hund når det kommer til at være alene, selv i længere perioder – med mig udenfor lejligheden! som især de små piger kan parkere i eller på

 

Tilbage til toppen