Nu er det næsten tid til at blive seriøs – så det er tid til at hæve niveauet af solotræning med Boyo. I dag har vi en daghund, der sover over, og som nok vil være her til og fra under min strålebehandling. Så det var tid til at se, hvordan det fungerer at have dem alene sammen.
Det lykkedes forventning, Mysak og de små piger. Jeg lukkede dem lidt hastigt og sjovt ind, og lavede lidt andet. De havde en smuk tid i soveværelset i næsten 1½ time – og de gjorde det med velbehag. Nu var jeg i og for sig efterladt i lejligheden, men alligevel. Vi har også i morgen, og så går jeg faktisk ud af lejligheden. Tænkte stadig at gå ned i mit kælderlager og kigge (som en del af min dødsgang).
Så kommer jeg at skulle forlade Boyo dagligt, gerne lidt længere, indtil det er tid til at gøre alvor på mandag. Især da det er første gang på strålingen, og vil derfor tage lidt længere tid.
Jeg kan ikke nok til at beskrive, hvor imponeret jeg er over min hund lige nu. Han klarer sig godt, for ikke at have været særlig meget alene. Men altså, dette vil gøre tingene så meget nemmere fremover. Bare ikke at skulle finde nogen til at hjælpe mig med ham, hvis jeg bare skal væk for en kort stund (typ; købe noget, bookede tider på steder, der ligger tæt på, gå hen og få blodprøver, uanset hvad – jamen, du ved).
Mit mål er for til sidst at kunne have ham i hele lejligheden, når jeg ikke er hjemme, uden at han går i panik. Men selvom det ikke ville virke, så har jeg det helt fint med at han er i soveværelset. Hellere det end slet ikke. Og jeg er overbevist om, at en mindre overflade giver ham færre muligheder for at stresse sig selv.
Det kan jeg også fortæl mig, at jeg allerede er begyndt at planlægge, hvordan jeg skal håndtere den næste hund. Der var så stor forskel på Ella og Boyo – overhovedet, selvom de også har store ligheder (begge er hyrder, for eksempel), og jeg gætter på at der vil være lige så stor forskel på den næste hund. Men jeg tror, der er nogle ting, der er vigtigere end andre, og nogle sammenhænge, der er vigtigere end andre.
Kommandoerne Jeg har tænkt mig at bruge mange kræfter på at lære en ny hvalp (når det slutter – Jeg vil gerne have min egen hund mere) er hans, ligge, kom og frem for alt – Bliv. En anden ting, som også er meget vigtig for mig, er at kunne færdes i møblerede rum, og at gå pænt og pænt i snor.
Men jeg går begivenhederne langt i forvejen. 😀
I øjeblikket er Jeg er både imponeret og lidt sur på både mig selv og min hund. I betragtning af hvor slemt det har været før når vi trænede alene, er jeg såååå glad for hvor god han er nu. Hvis jeg ikke har fortalt dig det før, kan jeg sladre om, at han gik i panik, overgav sig ved hoveddøren, kom ud i opgangen, nedrevet ting indendørs… Det er stort set det – og pinligt, med trappeopgangen. Gudskelov for gode naboer til tider som disse.
Men nu virker det det er virkelig fantastisk godt. som især de små piger kan parkere i eller på