I starten af maj er jeg helt færdig med strålingen – og er så helt færdig med alle behandlinger (undtagen tabletter vil jeg tage i fem år). Det betyder, at jeg bliver mere energisk og faktisk kan klare livet på en helt anden måde, end jeg har gjort det sidste halve år.. Allerede før kemoen var jeg træt af alle tankerne, operation og så videre. Men snart vender det virkelig sådan! som især de små piger kan parkere i eller på
I det Jeg vil blive mere energisk og klare livet, så vil jeg også kunne holde min hund aktiv. Nu har jeg i og for sig verdens bedste hund, som er en rigtig sofakartoffel. Men han kan godt lide at lave ting, og selvom han har været super god i hele behandlingsperioden, han fortjener at bruge sin hjerne lidt.
Det har jeg ikke den fjerneste idé om, hvad du, der læser her, gør for at aktivere din hund. For mit eget vedkommende er jeg som sagt ikke super interesseret i at træne min hund som mange andre er. For mig er det heller ikke voldsomt vigtigt, at han er rigtig god til det, han laver – bare han laver noget han synes er sjovt. Gerne lidt anderledes ting, også selvom han nok selv synes, at lydighed er det sjoveste.
Det mente Ella at det var vanvittigt at lede efter slik i forskellige miljøer. Boyo synes også, det kan være sjovt, men slet ikke på samme måde som hende. Tværtimod, mener han (også hun) at det er sjovt at hoppe op på høje sten og stå der og se cool ud (og han kan virkelig godt lide det, Jeg laver ikke sjov eller overdriver).
Overvejer at vi stort set ikke har flyttet os i flere måneder, så det allerførste og vigtigste er, at vi begge begynder at gå ordentlige ture. Indtil videre kan jeg ikke gå så lange ture – men måske går vi ordentlige ture 3/4 dage i træk. Når jeg orker lidt mere, håber jeg, at vi når at gå lidt på banen og op i skoven, inden det begynder at blive for varmt (Boyo og jeg er begge lige varmeintolerante). Ellers må det vente til efteråret. Men vi skal begge oparbejde vores kondition og for min personlige del, også udholdenhed og styrke, især i benene.
Da Ella var lille og ung hund – før hun blev testet for egnethed til Forsvaret, Jeg brugte ret meget tid på at aktivere hende dels med sliksøgninger i forskellige miljøer/substrater, men også ved at lade hende kravle op forskellige mærkelige steder. Her i området, hvor jeg bor, er der for eksempel en stor, grøn kasse der står på høje ben og har en stige op til en rist man kan stå på. Jeg tror, at sand er gemt i de metalkasser. Hun klatrede op ad stigen, og så kastede hun sig håndløst ned. Intet overlevelsesinstinkt overhovedet der.
Sidste efterår lykkedes Jeg får faktisk også Boyo til at klatre derop – Jeg var sindssygt imponeret over ham, fordi han, i modsætning til Ella, har en ret stor dosis overlevelsesinstinkt. 😀 Men vi starter også den type aktivitet, fordi jeg synes det er god træning for både kroppen og hovedet.
Så er der godt noget både mig og Boyo (og Ella, for den del) synes det er sjovt. Det er at besøge legepladser for børn – selvfølgelig når der ikke er børn der. Vi har flere legepladser rundt omkring på forskellige afstande, som er helt fantastiske. Der er visse ting, jeg synes er gode til hundeaktivering. Dels klatrestativer – helst hvis de har en tunnel. Jeg plejer at smide slik ud der, så hunden kan hoppe/klatre op og så lede efter godbidder.
Mindst én et par af de legepladser vi har i nærheden har også mulighed for at lade en hund gå balancen. Det kan være lavt “Hegn” – lige pæle, der ligger på tværs af stående pæle. Boyo har ikke den bedste balance i verden, men han plejer at blive bedre, hvis vi gør det lidt nu og da. Desuden, noget jeg virkelig godt kan lide, er at lade ham hoppe på en kæmpe gynge, der kan rumme flere personer (type nätbotten), og lad ham holde balancen, mens jeg skyder.
Og taler om skove og balance – noget andet jeg synes er både sjovt og godt er at lade Boyo gå i balance på liggende træer. Gerne med lidt højde, så han kan ikke snyde og ligesom glide ned med bagpoterne, som han kan lide at gøre, hvis det er for tæt på bakken. Han er normalt super god til det, når han ikke har noget valg.
Så er der fordi min hund er meget ufokuseret og let distraheret. Den mindste støj eller bevægelse får ham til at miste overblikket over, hvad han laver, og så skal du mere eller mindre starte fra bunden. Det er heldigt for os, at han ikke behøver at være en badass, selvom jeg personligt ville sætte pris på det, hvis det lykkedes ham at afslutte det, han laver, oftere end ikke. 😀
At vende tilbage til gåturene – forud for efteråret, når jeg i det mindste forhåbentlig har fået lidt mere kondition tilbage, udholdenhed og så videre, skal Boyo have lov til at begynde at gå med en hovpose igen. Vi kom godt fra start før, men så kom sommeren, så kom efteråret med alle nyhederne om operationer, kemoterapi og så videre, og så var der ikke meget af det. Men fordi jeg gerne vil bygge nogle hverdagsmuskler på ham (han behøver virkelig ikke at blive en muskelmand), især nu, hvor vi har været så inaktive, så vil jeg starte det igen.
Ellers; På grund af Boyos manglende evne til at koncentrere sig, er lydighed noget, vi skal gøre indendørs. Han kan næsten ikke klare at katten bevæger sig, så du forstår omfanget af, hvor let han bliver distraheret og mister koncentrationen. Det er en seriøs #ansigtspalm på det.