Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har haft problemer med Ella og hendes mad – og, undtagen efter løb, selvfølgelig, for så var det ikke så omhyggeligt, hvor meget man lagde i, tænkte hun. Boyo er en helt anden historie. Åh gud, sikke en fucking muppet jeg har når det kommer til mad.
Først og fremmest han havde en meget følsom mave som hvalp og ung hund. Shit (alle ordspil), hvilke problemer jeg havde med at finde en mad, der virkede for ham. I et stykke tid troede jeg, at han havde giardia (parasit) fordi hans bedste ven fik det, men heldigvis slap han med det. Men hans følsomme mave voksede på ham, og nu kan han heldigvis spise helt almindelig tørfoder og reagerer ikke på det.
Mænd.
Mænd.
Det er han derefter en hund (seriøs #facepalm på den). Ukastreret, ud over. Så han reagerer, når tæverne heromkring løber. I og for sig kan jeg sige til hans fordel, at han ikke overreagerer på nogen måde. Første gang, jeg lagde mærke til noget, var, da han mest lå og havde ondt af sig selv (Jeg griner, mens jeg skriver det, thi det lod virkelig til, at han havde saa ondt af sig selv), og hvis jeg husker rigtigt var han lidt latterlig med maden i en uge eller deromkring.
Og det er det det er mad, der giver mig lyst til at rive mit hår af nogle gange.
Lige nu har han har indset, at han ikke behøver at spise i løbet af dagen. Han spiser ikke morgenmad, og heller ikke om eftermiddagen. Nu i påskeweekenden har han i stedet spist sent om aftenen/natten (det skal tilføjes, at min døgnrytme er meget forstyrret, når jeg ikke har tider til at passe).
Og det er jeg Jeg er sikker på, at du ikke er alene om at synes, at det er forfærdeligt at præsentere mad, især hvis du går den ekstra mil og blander tørfoderet med noget vådfoder for at gøre det ekstra velsmagende – og hundens opkast rører ikke maden!!! 😮 Den bliver grødet efter at have stået i så mange timer, så det er sket, at jeg måtte smide en hel sag, fordi det viste sig at være ulækkert.
Lad mig være i fred lidt langhåret et øjeblik; da Ella var lille voksede hun meget langsomt. Hun var lille som hvalp (folk troede, jeg var ude at gå tur med katten), og jeg ville have hende til at blive voksen. Det tip, jeg fik, var at reducere antallet af gange, hun blev fodret hver dag, hvilket endte med at hun spiste en gang om dagen. Jeg kan heller ikke huske, om det gjorde nogen forskel for, hvordan hun voksede op. Nu blev hun aldrig en stor hund – hun var ret lav (næsten to decimeter lavere end Boyo) og et spyd hele livet.
Men når jeg Jeg tænkte på det, da jeg tænkte på Boyo, og hvordan han styrer sit fødeindtag, og selvom han er voksen nu, er jeg stadig begyndt at give ham mad EN gang om dagen (et par dage siden), bare for at se om det gør en forskel. Den første dag spiste han alt, hvad han fik i én omgang. Jeg blev super glad og tænkte JA!!! Næste dag spiste han måske en tredjedel og lod resten stå, til min ærgrelse. Han havde dog spist alt, da jeg vågnede næste dag.
Også dette Men at spise en gang om dagen er noget, vi vil teste i et stykke tid endnu for at kunne evaluere det på en meningsfuld måde. Og jeg ved godt, at jeg har en meget fræk hund, og han må have noget at være sur over, så hvorfor ikke maden!? #ansigtshåndflade
Plus, Selvfølgelig, til Jeg ville elske at se ham tage et kilo eller to på i vægt. Han er ikke tynd, men ret tynd. Ideelt set vil jeg gerne have, at han går op på grund af muskler, men som det ser ud lige nu, starter vi det først senere på efteråret. SMHIs prognoser for de næste ti dage siger, at temperaturen højst når omkring atten grader, dagtimerne. Det betyder, at det meget snart bliver for varmt for både ham og mig, og jeg er heller ikke færdig med min strålebehandling – eller bedring efter kemoterapi og stråling. Så det kan være godt, hvis Boyo holder sig på samme vægt indtil da, så kommer vi til det.
Nu er det her ikke et nyt problem. Jeg har for eksempel prøvet at gå mere med ham (før kemoterapi, således) når han var dårlig til at spise, men det ser ikke ud til at gøre nogen forskel. Vi kan gå en lang tur, og da vi kommer ind og han får maden serveret kigger han på den, måske tage et par stykker, som han taber på gulvet, og så gå væk. Det er endnu en #ansigtshåndflade, fordi jeg ret ofte har mit køkkengulv dækket med tørfoder. #talrige ansigtshåndflader
Det sjove er for der er forskel når vi har andre hunde her. Når en af vores daghunde er her, så er det bestemt muligt at spise lige så godt, som man har lyst, stort set alle tider af døgnet. Især den ene, som også spiser her. Den anden spiser derhjemme, og kan ikke være i køkkenet, når Boyo spiser, fordi hun er så vild med mad, og alle sonic ville spise hans mad, før han kunne blinke. 😀 Han spiser ret langsomt, virksomhed eller ej – hvilket faktisk er et vidunder, i betragtning af at han mere eller mindre inhalerede sin mad, da han var lille.
Og for det som undrer sig over, hvad jeg fodrer ham, sådan har det været siden speciel mads tid (hundehvalp- og unghundens mave) varierede mellem Doggy Original og Axess Basic. Jeg har ingen grund til at prale af det elendige mad, jeg fodrer min hund, og med tanke på hvor fin han er i frakken, hvor er han helt okay (undtagen når han er stresset eller skal tømme hele sin tarm) så ser jeg ingen grund til at spilde mine penge på mærkefoder. Ella spiste Axess Basic i næsten hele sit liv, og fungerede fint på det. Og hvis du ikke selv har opdaget det, kan jeg sladre om, at begge disse feeds findes (store sække!) hos Rusta eller ÖB (husker ikke hvilken), billigere end både Willys og Ica.
Det ved jeg det kan lyde som om Boyo er en rigtig skør hund (og det er han bestemt, men ikke kun) og at jeg synes han er et lort (som han i sig selv kan være, lejlighedsvis), men faktum er at han er en utrolig dejlig hund. Han er venlig på grænsen til dum, han er positiv, elsker mennesker, tror han er en skødehund, han har en klar af- og tændt tilstand, hvilket er fantastisk, han er nem at omgås, let at håndtere.. En fantastisk hund, ganske enkelt. som især de små piger kan parkere i eller på