.. eller eventuelt kultur og hunde. Nøgleordet er kultur – i den forstand, vi bruger af et lands kultur, kulturen på en arbejdsplads eller i en familie. Og det er kulturen i et hjem, hvor der er en hund, der er interessant i netop dette indlæg.
Det har jeg allerede glemt, selvom der kun er gået et par dage, hvad jeg så eller læste, der fik mig til at tænke på det særlige ord kultur og at jeg skal begynde at bruge den når det kommer til hunde.
Min tanke med det er at have et ord, der udfylder og udvider ordet tilgang, netop i spørgsmålet om, hvordan man har (og åbenbart – vedrører) hund. Attitude er én ting, kultur er, hvordan du udlever din tilgang. Det er sådan en idé.
Hvis nogen har savnede det, min hjerne er ret teoretisk og filosofisk. Ord er vigtige – hvordan man bruger dem og måske endnu vigtigere, hvordan man tolker andres ord. Da jeg startede denne blog, tog det mig et stykke tid at finde sproget til det, jeg ville formidle. Nu ser jeg ud til at være i en form for forandring igen. Ikke når det kommer til mine meninger eller hvordan jeg selv forholder mig til hunde, den kultur jeg har herhjemme og så videre. Men lige når det kommer til, hvordan jeg udtrykker mig om det, ser der ud til at ske noget i mit hoved.
En ting jeg ligesom om kulturbegrebet er, at der altid er plads til forandring. Jeg har mange gange sagt, at jeg langt fra er perfekt, selvom jeg har meget faste meninger. Men inden for min egen kultur kan og vil jeg tage mig friheden til at udvikle mig, lære nye ting, finde nye veje til, hvordan jeg har det med de hunde, jeg har det privilegium at tilbringe tid med. Og det er lige sagen hvordan man er sammen med hunde, som på en eller anden måde er hundekulturen, eller kulturen omkring de forhold, du har til hunde.
En af grundene til, at jeg godt kan lide ordet kultur i denne sammenhæng er netop forandringens. Det er bare, at jeg ikke køber nogen sandhed direkte, uanset kontekst. For eksempel ville det aldrig falde mig ind at købe en religion som helhed, færdigt koncept. Jeg køber virkelig ikke politik uden at spørge. Ikke engang forskning (lige meget hvad) går til mit hus uden skepsis.
Jeg hører til den gruppe mennesker, der plukker stykker hist og her og former mig til min egen sandhed, det virker for mig. Og det er det, ordet kultur betyder for mig – sammenlægning af ideer, som så bliver til udvikling og forandring.
Det gør den desværre her at jeg nogle gange kan have lidt svært ved at tage den der køber sandheder uden at tænke og spørge, seriøst. Det står jeg for.
Og taler om hvilken mand (læse; jeg) læring og hvordan man udvikler sig – noget jeg allerede vidste, men havde ikke praktiseret, da jeg bragte Boyo hjem, var, at to hunde af samme race aldrig er den samme hund. Det vil sige; Ella og Boyo er begge hyrder, men så ekstremt forskellige, at det ikke er muligt at behandle dem på samme måde.
Jeg er blevet tvunget tænke og lære en masse om Boyo og de andre hunde, jeg har været sammen med, siden Ella forlod mig. Hvilket i øvrigt får mig til at indse, sådan set i bakspejlet, at foderværtskonsulenten, der sagde, at Forsvarets hunde er elitehunde, var bestemt ingen overdrivelse. Og Ella havde brug for en kultur af en helt anden art, end Boyo gør.