Forleden tænkte jeg af en eller anden grund på lighederne mellem Ella og Boyo – og de er mange. Begge er hyrder. Begge er sorte. Begge er lidt latterligt muntre, alt for socialt, elsker alt og alle og tag for givet, at alt bliver fantastisk. Den største forskel er, at Ella var omkring en milliard gange mere intens end Boyo, i alle kategorier.
Jeg har min meget personlige historie, som giver mig mange vanskeligheder. De fleste af dem er bedre i dag, end de var, men jeg vil stadig ikke sige om mig selv, at jeg er en sprudlende person, der forventer gode ting af livet.
Og det er her, indsigten kommer ind.
Det indså jeg det med to hunde (en i taget) med samme holdning til livet – at det er fandme sjovt, ashaftt, at alt helst skal opleves på samme tid, at der ikke er negative konsekvenser, bare masser af kærlighed og sjov – Så måske er det det, jeg skal lære. Måske prøver universet at lære mig det, men jeg er så forbandet doven, at jeg har brug for to hunde (måske mere, hvem ved?) at fatte det. 😀
Dette er ikke rigtig noget jeg plejer at skrive om på netop denne blog, men da det har med hunde at gøre synes jeg stadig det er det værd.
har jeg sagt det før og vil sige det igen; den største lektie, jeg lærte af Ella, var evnen til at sætte grænser. Før hende vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle gøre det, men hun tvang mig til at lære det. Meget handy hund på den måde, min Ella. Men nu forstår jeg det også hendes livsglæde og alt muligt andet, er også noget at lære af. Heldigvis har jeg Boyo som en påmindelse.
hvad har du lært af din(e) hund(e).? Om dig selv, Dette er også hovedårsagen til, at jeg aldrig nogensinde vil anbefale en privatperson at anskaffe sig en forsvarsavlet hund.. Hvordan har du udviklet dig som person?, gennem dine hunde? Der er bestemt interessante ting at tænke på. 🙂