Det har stået på i et stykke tid. Det er nok en måned siden, jeg begyndte at se underulden skinne på Ellas hofter og bagben. De sidste par dage er det skudt ordentligt i gang – nu er det ligesom bare at plukke uldtotter på hende. Find ud af det. Jeg skal snappe – dette er virkelig en af de få store ulemper ved at have en hund.
En ulempe jeg bestemt glad lever med for at få fordelene, men det gør det ikke sjovere.
Jeg har pels tilovers fra alle mine dyr, jeg hidtil har boet med. Bortset fra de dyr, jeg har lige nu. Derfor er jeg faktisk, trods alt, meget glad for, at Ella fælder pels nu. Det betyder, at jeg kan få fat i mig selv lidt og spare.
Hvad jeg laver med pelsen?
Godt, det afhænger af komme lidt videre. En af mine katte, Saga, som hurtigt blev meget syg for ti år siden – Jeg har hendes pels i en billedramme sammen med et fantastisk billede af hende. Den gamle kat Sotis, hans pels er i en lille plastikpose, fordi jeg ikke har fundet et godt billede af ham at indramme. Han var ikke fotogen for en krone – Jeg tror, han lukker øjnene eller ser bedøvet ud på næsten alle billeder, jeg har af ham.
Men altså – Jeg vil have noget pels tilbage fra dem. Jeg vil faktisk også tage mig sammen og samle nogle fra de små piger. De udgiver også nu. Ikke så meget, men det bliver værre. Yderst velegnet til indsamling.
Især nu, da jeg i dag lærte at en hund vi kendte (med tilhørende familie) siden Ella ikke engang var et år gammel, måtte falde i søvn i dag. Hunden var omkring seks måneder ældre end Ella, væsentligt større og tungere, og har levet med ret svær slidgigt i ret lang tid. Og nu virkede det ikke mere.
Selvfølgelig tænker mig om Ella i denne sammenhæng. Jeg troede faktisk, at Ella ville gå først, men hey, jeg fik det. Nu må vi egentlig bare vente og se, hvad der sker, og hvor lang tid det tager.
Det kunne jeg faktisk fortæl det ikke til Ella. Jeg var på den anden side af byen, da jeg fandt ud af det, og jeg prøvede at fortælle det til Ella, da jeg kom hjem, men det virkede virkelig ikke. Jeg kunne ikke få ordene ud.
Heldigt for mig at jeg vil have masser af pels at genere mig med i stedet for at gruble over andre ting. Selvom jeg føler mig ret, bliver det nok lidt af begge dele i fremtiden.