Mens jeg selv lærer at leve uden Ella, Jeg tænkte, at jeg ville fortælle dig lidt om mine planer fremover. Jeg har længe vidst, at jeg ikke vil kunne undvære en (mindst!) hund i mit liv, og har længe tænkt på hvordan pokker jeg skal gå til at få mig en ny hund efter Ella.
Efter en del tænker, er jeg kommet til den konklusion, at jeg ikke ønsker en anden hund opdrættet til de væbnede styrker. Der er mange fordele i sig selv – jeg har fx nu ret god erfaring med hvordan sådan en hund fungerer, men jeg synes faktisk, at ulemperne opvejer ulemperne. Med ulemper mener jeg den ekstremt høje energi, viljen til at arbejde, intensiteten og så videre. Det har virket for mig og Ella, men sådan en hund vil jeg ikke have til. Plus alt hvad jeg kunne finde på at gøre med en FM-hund, kan jeg også gøre med andre hunde.
Som jeg tror på det Jeg nævnte også tidligere, Jeg er dog ikke interesseret i en lidt mejere hund. Jeg ønsker og har brug for en hund, der kræver lidt mere engagement fra sit menneske, når det kommer til lederskab. Det betyder, at der er en del hunderacer, der falder væk. Især da jeg heller ikke vil have en lille hund. Alt, der er mindre end Ella, er for lille.
Jeg vil ikke hellere have en jagthund. Jeg er heller ikke specielt interesseret i racer som Pitbull, American Staffordshire og lignende. Det er bare ikke løb, jeg vil have.
Hvad jeg dog i mange år har været overdrevent interesseret i, er flere forskellige molossere. Molosser, siger du, Hvad fanden er det? Lim i SKK's hundeavl guide, så vil du se. Molosserne er i en racegruppe 2. Store hunde med skarphed og behov for fast og stabil ledelse.
WHEEEEEEEEEEE!!!!! ♥ ♥ ♥
jeg raser som interesserede mig i denne gruppe omfatter Berner Sennen, Bullmastiff, Cane Corso, Estrela bjerghund, Kanariske Dogo (Presa Canario), Newfoundland, Leonberger – og meget mere. Jo mere obskure og ukendte løbet, jo bedre. Og hver gang jeg pornosurfer hunderacer, bliver jeg hængende i forhold til billeder af dem, der viser sig at være sværest at få fat på i Sverige, har brug for den stærkeste ledelse, og så videre. Mest kvæg/vagthunde.
Mine tanker vedr denne race-ting har kørt som en sindssyg, kan jeg sige. Jeg har tænkt over blandede racer versus racerene, kombineret med indkøbsomkostninger og hvordan fanden skal jeg få penge for det inden for rimelig tid uden at blive folkepensionist før jeg har råd til det, og så videre i det uendelige.
Men besluttede så mig mig, hurtigt og sjovt.
Jeg tager mig selv i Estrela bjerghund (Estrela bjerghund). Det er en kvæg/vagthund fra Portugal, men i Sverige bruges det (ikke kun, Men også) som selskabshund. En selskabshund med skarphed og vagt. Også væsentligt større end min Ella, som var en lille og spids pige.
Med andre ord, forstå hvor er det her fandeme dummeste??? 😀
Åh gud, jeg vil være helt frisk over det hele, bare jeg tænker på det.
Den eneste ulempe er at der så vidt jeg ved er EN opdrætter i hele Sverige lige nu. Lige nu og i nogen tid fremover vil der ikke være hvalpe på svensk grund, hvilket betyder, at hvis jeg vil have en, skal jeg importere. Import = ekstra omkostninger.
Mænd – jeg vil have en. Jeg synes, jeg fortjener at have en hund, hvor racen er en, der faktisk matcher mig mere, end en hund, som er opdrættet af forsvarsstyrken nogensinde vil. Igen; Ella og jeg har været ekstremt ulykkelige – fast i sig selv; måske er det derfor, vi forgudede hinanden så meget.
Hvad jeg kan sige er i hvert fald at herregud, hvor ser jeg frem til at møde en ny race i en ny hund. Nu har jeg haft en FM schæferhund – det bliver så pokkers interessant at udfordre mig selv med noget helt andet.
Så hvordan skulle jeg bære mig for at komme rundt 25 000 anstrenge sig for at købe hunden og transportere den fra Portugal til Sverige – det er et helt separat spørgsmål.