I dag er den første dag, Karma er her. Det er kun omkring en uge siden, Ella forlod mig, men i løbet af den sidste uge har jeg indset, at jeg nødvendigvis må have en eller flere hunde i mit liv. Det er der mange grunde til – blandt andet at jeg slet ikke går ud, medmindre jeg absolut skal, uden hund.
Det er utroligt Dejligt at have en hund derhjemme, selvom det ikke er min hund. Kattene er ikke enige, dok. Både Zoe og Molly har brugt store dele af dagen på altanen. Også selvom Molly faktisk er dem begges kujon, dog er det hende, der nærmest vovede sig frem og lugtede Karma. Karma er ikke nær så gåpåmodig som Ella, så de bliver nok venner til sidst.
Mit første indtryk af at have en anden hund end Ella derhjemme (Uden Ella), er det lort for helvede, hvilken forskel der er på en hund og en hund. Det er ikke en nyhed, men jeg ved hvad jeg er vant til, og Karma er så ekstremt anderledes, at det næsten er latterligt. Det mener jeg ikke negativt, det er bare det, at forskellen er så utrolig stor. Der er forskel på energiniveauet, fremskridt, intensitet – præcis alt.
Og jeg indser igen at Ella ikke var nogen almindelig hund. Med omkring tusind gange større styrke, end jeg nogensinde havde indset før. Jeg kan virkelig forstå, hvis folk havde den idé, at Ella var uopdragen. Det gælder også folk, jeg kender godt og har kendt længe. Men jeg vil gerne se ethvert menneske, der rent faktisk kunne håndtere en hund som Ella, 24/7/365. Jeg har boet sammen med Ella i ti år, og det er ikke hver dag, jeg har klaret det på en fornuftig måde.
Det er ikke én danser på roser og bliver det aldrig.
Kontrasten mellem Ella og almindelige hunde bliver så ekstremt tydelige nu, hvor jeg møder Karma herhjemme. Du kan ikke engang sammenligne dem. Og det gør det endnu tydeligere, hvor ekstrem Ella var, bare ved at eksistere.
Og jeg bemærker, selvom jeg har syntes det er gået så godt i denne uge, at jeg savner min hund forfærdeligt. Så meget, at jeg gerne vil bryde sammen.
Dagens følelser af sorg;
Karma sukker, og det er ikke Ella. Karma nærmer sig kattene, og det er ikke Ella (som ikke havde respekt for dem, selv lade som om). Karma leger med gemmeleg, og det er ikke Ella. Karma og jeg har taget vores første tur sammen, og vi har ikke ti års vane med at gå sammen.
Misforstå mig ikke. Jeg er så glad for, at Karma er her. Hun er en super hyggelig hund og efterhånden som vi lærer hinanden at kende, tror jeg det bliver så godt som det bliver. Men sådan her, lidt over en uge efter Ella, er hun bare ikke Ella.
Jeg savner min hund.
Plus det er svært at fylde den plads, Ella efterlader. Hun optog så meget plads bare ved at eksistere. Jeg vil aldrig nogensinde have en hund af hendes kaliber igen. Og det er bestemt okay. Men det er også et faktum.
Jeg er dog glad at jeg valgte at starte dette med at være dagplejer. På den måde kommer jeg i hvert fald ud en gang om dagen, et par dage om ugen. Jeg får, hvad jeg vil have, Jeg vil have flere daghunde med start i august eller deromkring. I det lange løb vil det finansiere en ny hund til mig – og det glæder jeg mig rigtig meget til. Fordi en daghund kan aldrig være den samme som min hund.
Så tænker jeg holde fast i Karma så længe jeg kan, og imens sørge over min Ella alt hvad jeg kan. Og drøm om mit hundeliv, som i fremtiden vil se meget anderledes ud, end det har gjort de sidste ti år. Ella har altid ønsket at være en ensom hund, og har ikke fungeret særlig godt med ret mange hunde.
Men for fanden på gaden. Jeg savner min hund.