Selvom jeg to måneder efter Ella, knap er begyndt at sørge ordentligt, så jeg skal og vil stadig tænke fremad. Før eller senere – forhåbentlig før, Jeg skal have en ny hvalp derhjemme. Jeg har tidligere opfostret to hvalpe, hvoraf Ella var en.
I ærlighedens navn; at få en hvalp, lige, er måske ikke det sjoveste. De er fantastisk søde, men de er også frygtelig billige at have og have med at gøre. De tygger, bider, pinkies og lort indeni, jagter kattene, er generelt uopmærksomme, nysgerrig ind i absurditet – som især de små piger kan parkere i eller på, alle der har fået en hvalp ved hvad jeg mener.
Nu har jeg valgt en ret stor hunderace. Med det følger en masse ting, der er vigtigere, end når man har en mindre hund. Store hunde skal trænes, så de ikke får for vane at hoppe på mennesker, for eksempel. Den er også mindre (læse; slet ikke) gerne med en stor hund, der viser tænder, knurren eller udfald. En chihuahua gør ikke så meget skade, men en stor hund kan gøre alvorlig skade uanset målet for et muligt udfald.
Efter ti år med en højenergi, højintensiv hund som Ella, den energi er noget, der er ekstremt vigtigt for mig. Min hvalp vil lære, at høj energi ikke er ønskeligt. Det betyder ikke, at han ikke kommer til at spille, men at ro og fornuft er meget bedre. Jeg vil ikke give min hund plads til at være hysterisk, fordi det er sådan en utrolig svær situation at stå i for både hund og menneske.
Nu tror jeg faktisk det ikke at der vil være nogle problemer med hensyn til energi, fordi Estrela ikke er en højenergi race på samme måde som en militæropdrættet hund som Ella. Derfor bliver arbejdet med at holde energiniveauet i skak nok det mindste. Det er i hvert fald mit gæt.
Så kommer det selvfølgelig de almindelige ting at være vigtige. Kontaktøvelser føles vigtige. Almindelige kommandoer som sit, ligge, Bliv, gå videre og så videre. Mine sædvanlige regler, når det kommer til exit, at komme ind fra gåtur, samt med mad.
Socialisering er én en anden ting, der føles ekstremt vigtig. Jeg ønsker, at min hund skal kunne fungere i så mange sammenhænge og miljøer som muligt. Så besøg byen, busture, togrejser, besøg hos venner, socialt samvær med andre hunde, går ved vandet, at bevæge sig på forskellige overflader – Denne hund skal opleve alt muligt.
Så begyndte jeg tænke lidt over, om jeg skal tage og faktisk gøre noget særligt med denne hund. Det er en race, der er opdrættet til at vogte og beskytte husdyr. Her er der ingen husdyr at vogte og beskytte, bortset fra kattene, men det er ikke helt det samme. For at min hund skal have afsætningsmulighed for det, den er avlet til, skal jeg måske gøre noget aktivt med den.
Det har jeg ikke rigtig fundet ud af hvad, eller hvordan endnu, men et alternativ er at træne den i læ (hvilket er noget jeg har tænkt på i årevis).
Vi får se, hvad det er bliver for en slags variation af aktivitet, men jeg tror jeg skal finde på noget. Det ultimative ville være at flytte til et hus med et indhegnet stort (natur)grund, hvor hunden kan løbe løs og vogte. Men jeg har ikke råd til at købe hus, og det synes svært at finde huse til leje, hvor grunden er indhegnet på den måde, der er brug for.
Måske er det lidt ikke relateret, men denne hund vil komme til at spise Glucosamin lige fra starten. Jeg begyndte at give det til Ella, da hun allerede var begyndt at få problemer med sine led, så klog af erfaring, at jeg vil give denne (major) hunden det som en forebyggende foranstaltning lige fra starten.
Fordelen ved at have haft hund betyder, at jeg har en bedre ide om, hvad jeg går ind til. Spændingen ved en helt ny race er – at det er en helt ny race, med helt andre egenskaber at lære at kende og håndtere.
Jeg er så spændt. som især de små piger kan parkere i eller på