Jeg sad bare og tænkte på hunderacer (igen – jeg gør det ofte, kan jeg sige) og tænkte jeg ville tage et kig på schæferhunde, fordi jeg nu tilfældigvis har boet sammen med en i ti år. Jeg kiggede på raceklubbens hjemmeside og gik videre til en opdrætters hjemmeside, og det, jeg så der i visuel form, var direkte skræmmende.
Jeg ville lyve om Jeg sagde, at jeg har erfaring med schæferhunden som race – Jeg har helt sikkert boet hos en schæferhund i ti år, men det er det i hund af mange. Også opdrættet af de væbnede styrker, og andre brugshunde i al deres herlighed, men jeg tror faktisk ikke de kan måle sig med hende. En af fordelene ved at have en schæferhund opdrættet af forsvaret er, at de har relativt pæne ryg.
Det skræmmende ved billederne på hjemmesiden for den opdrætter jeg besøgte, nemlig ryg og bagben.
Åh gud, at være ju ikke klogt ud. For rigtigt, således. Ryggen læner sig i tam vifte 45 pokkers grader ned, og bagben – og, vi skal ikke engang tale om dem.
Det andet jeg så billederne dræbte alle mine tanker, jeg nogensinde kunne forestille mig at huse, om at få mig en schæferhund igen. Og, det ville muligvis være fra forsvaret i så fald, men så er der andre ting, der taler imod det i stedet.
Men seriøst; Jeg forstår ikke, hvordan man kan opdrætte en race til at se sådan ud. Jeg kan ikke se, hvordan det kan være lovligt. Og det er ikke kun schæferhunden, der opdrættes på denne måde.
Bare se på alle yngler med korte næser, der ikke kan trække vejret, har svært ved at spise og drikke vand, de racer, der har svært ved at producere deres hvalpe, dem med hudproblemer, øjne, ører og så videre.
På hvilken måde er dette ok? Hvordan fanden kan du synes det er ok at avle dyr med så utroligt åbenlyse problemer velvidende at problemerne skyldes dine egne valg?
Jeg forstår absolut at du sætter pris på, at en hund ser ud på en bestemt måde. Jeg forstår absolut meningen med, at en bestemt race har et bestemt formål, som for eksempel kræver, at den har en vis størrelse. Jeg forstår også, at man avler på visse ting, fordi man synes, det er rart. Der er racer, jeg aldrig ville få, fordi jeg slet ikke kan lide udseendet (eller mentaliteten, for den del). Pudler er et sådant eksempel.
Men at lade mandens smag og smag før hundens helbred er for mig en bevidst magtudøvelse på en måde, der er ekstremt lidet flatterende, og også et udtryk for bevidst dyremishandling og grusomhed.
Min personlige mening i denne sag er, at der bør stilles strengere krav om, at avl skal være i dyrenes interesse frem for menneskers interesse – således; race baseret på dyrets mentalitet og fysiske sundhed i stedet for en fremtoning, der er lavet af os. Jeg har en række ret hårde meninger om dette, som ikke passer i et enkelt indlæg.
Det forbandede er selvfølgelig at det ikke kun handler om hunde. Katte opdrættes også på en måde, der ikke gavner dem. Der er katteracer, der også har fordybende næser, hvilket gør det svært for dem at trække vejret. Der er katteracer, der blev avlet til ikke at kunne hoppe. Jeg vil vædde på, hvis den ikke er der endnu, så vil der dukke en race af katte op uden kløer.
På dette tidspunkt du må have bemærket, at det er noget, der gør mig utrolig ked af det. Mennesker er i sandhed den eneste art, der bekymrer sig om udseendet af både sig selv og de dyr, vi omgiver os med på en måde, der får os til at ignorere, hvordan det påvirker sundhed og psyke.
Det er det… beklagelig.