I mangel af min egen hund har jeg påtaget mig at være hundepasser/dagplejer for nogle hunde, lidt nu og da, i løbet af sommeren og frem. Det, jeg har bemærket i mig selv ved det, er, at jeg bestemt godt kan lide dem alle sammen, men også at jeg holder mere af en bestemt type hund, og at jeg har svært ved at involvere mig mere end nødvendigt i at skabe relationer til dem.
Der er et par forskellige grunde til det. En af dem er det her med rutiner. For første gang i ti år lever jeg uden hund (min fan, hvor er det ærgerligt at skrive det så tydeligt), hvilket betyder at rutinerne omkring det at have hund automatisk forsvinder. Jeg behøver ikke tilpasse min dag til en hunds behov for at gå udenfor. Og de gange, hvor der faktisk er en hund her, forstyrrede mine nye rutiner. Jeg tror ikke, det ville genere den gennemsnitlige person meget, men for mig der bor hos Bipolar lidelse og har blandt andet svært ved at holde døgnrytmen i orden uden noget der understøtter det, det bliver en ret stor justering.
Af den grund Jeg bemærker nu, når jeg har polarblandingen Egon, ti bast, her, at jeg foretrækker at have en hund her så længe som muligt ad gangen. Egon kom her i søndags og bliver her indtil tirsdag i næste uge. Det kan jeg godt lide, for så bliver det rutine, og også underholdende, i stedet for at forstyrre de rutiner, der er blevet for mig uden hund.
Endnu en grund til at jeg har svært ved at involvere mig i hunde, der kun er her for dagen, en eller et par dage ad gangen, er, at de ikke er mine hunde. Jeg vil ikke blive for glad for dem, fordi de snart rejser alligevel. Derudover har de en matematik (det meste af tiden) eller mestre de kan lide mere end mig – hvilket er naturligt og som det skal være. Men det er ligesom en af de største grunde til, at jeg vil have min egen hund; forholdet.
Nu hvor Egon er her så længe, Jeg mærker, at jeg har nemmere ved at opbygge et forhold til ham. Jeg har altid godt kunne lide Egon – han er en stor badass for hunde, men det mærkes, at han er gammel.
I modsætning til Ella, Egon er ikke en fotomodel. 😀 Han havde absolut ingen lyst til at kigge i min retning. Dette er efter dagens længere gåtur, hvor Egon blev træt efter lidt mere end halvvejs. Han nægtede at gå ind i opgangen, da vi kom hjem, og ville ligge og hvile lidt på græsplænen inden vi gik indenfor.
Gammelgubben, dum. som især de små piger kan parkere i eller på
Mig og Egons herre (hvis mor nu har Egon, på grund af husets børn, arbejdstid mv) har været venner siden vores hunde var små (og hængt ud i rastepladsen her i nabolaget), og jeg ved, at Egon heller ikke har været en nem hund at have. Men nu er han rolig og fattet, ligesom Ella blev, da hun blev gammel, og super hyggeligt.
Jeg bemærker, at jeg uden tøven kunne forestille sig at bo sammen med Egon på fuld tid.
Og det er lidt derfor Jeg ønsker ikke at blive knyttet til andres hunde. Ikke rigtig sådan. For på tirsdag tager Egon hjem til sin familie. Jeg vil selv sidde her på min røv uden at flytte mig fra stedet, medmindre jeg skal gå og spilde al den te, jeg selv har hældt i..
Så. Det føles ikke sådan mærkeligt at jeg ikke vil holde mere af andres hunde end nødvendigt. Jeg kan ikke lide det på den måde, men bare nej, fordi jeg savner min Ella så frygteligt, og længes så sindssygt efter en ny (min!) hund (fordi jeg af indlysende årsager ikke kan bo sammen med Ella mere), er det sådan.
Hvad jeg ville foretrække, af de hunde jeg har haft her i løbet af sommeren og skal have her fra nu af, er at have dem her så regelmæssigt som muligt, og gerne længere perioder ad gangen. For jeg vil heller ikke gå så langt fra mine hunderutiner, at jeg bliver doven og nærmer mig tanken om, at jeg måske ikke vil have en racehund, banebrydende bekvemmelighed.
Vanskelig, denne – primært fordi jeg trods alt kan lide alle de hunde jeg har haft her. Det er søde og hyggelige hunde, hele bundtet, på forskellige måder. Men som sagt hvor; de er ikke mine, og det ser ud til at stå i vejen for, at jeg vil involvere mig for meget i dem følelsesmæssigt.
Det er der i øvrigt en anden fordel ved at have hunde regelmæssigt, frem for nu og da. Jeg har mistet frygtelig meget kondition og udholdenhed, siden Ella blev gammel – og endnu mere nu i løbet af sommeren, da jeg næsten ikke var ude overhovedet, og de gange jeg har været ude, er ikke gået ret langt på grund af varmen.
Så det håber jeg virkelig at måtten til hundene vil jeg eventuelt have på fuld tid (man – fred) faktisk få et job, så det bliver sådan. Jeg både har brug for og vil have de rutiner, det giver. Jeg vil ikke miste det for meget, indtil den dag jeg får en ny med hjem (min!) hund.
Og indtil videre lad det være som det er; det er ligesom bare at vente og spare penge og håbe på, at der kommer hvalpe fra Sveriges eneste opdrætter af Estrela.