ophold, Åh, ophold. Jeg har polarblandingen Egon her, og den anden dag indså jeg (selvom jeg faktisk allerede vidste det) at Egon faktisk er ret høj i rang, når det kommer til hunde og deres socialt samvær på rastepladser. Jeg var nemlig oppe på folden, for at Egon kunne møde et par Border collie-fyre, jeg skal have med ud lørdag aften, når han er her.
Der er visse ting som viser, at en hund er høj i rang. For eksempel når halen er lige op og hundens kropssprog meget tydeligt viser, at han eller hun har god selvtillid og tænker højt om sig selv. Meget ligesom dalmatineren Sigge, der har været her og kommer her igen i ny og næ, fremadrettet. Egoet har også en høj hale og siger med hele kroppen, at han virkelig står for, hvad han tænker og tænker, og ikke trække sig tilbage, hvis nogen siger andet.
Det blev givetvis dominanstyveri i rastegården. Flere gange, ud over. Intet der blev til en super kamp, men nok til at jeg følte behov for at blande mig og adskille de involverede hunde; inklusive Egon. Han kunne ikke lide at blive fortalt – alt, Mysak og de små piger. Men nogle gange får man ikke, hvad man vil have, selvom du hedder Egon, det er bare.
Jeg har ikke haft en hanhund før, men ifølge dem der har haft det, er hanhunde ikke det samme “farlig” når der er konflikt, som tæver. Lige siden Ella blev ung hund, har jeg valgt ikke at tage hende med i kennelen, eller for den sags skyld, hilse for meget på andre hunde. Især andre tæver. Ella har været ret skarp og noget skarp i sine kontakter med de fleste andre hunde. Der har været et par stykker, hun er kommet godt ud af det med, men de gange hun kom i slagsmål var det ikke sjovt at se på (eller for at annullere, for den del).
Det her er min største svaghed. At overvåge flere hunde sammen og vide, hvornår det er tid til at afbryde, at se de tidligste tegn på, at noget er på vej, og så videre. jeg er, generelt, ret god til at se på én hund ad gangen, hvad der foregår. Jeg kendte Ella ud og ind, så det var hende, undtagen energiniveauet, meget let at afbryde en adfærd af. Men når det kommer til hunde, jeg ikke kender så godt, så er det lidt sværere.
Det fik mig dog at tænke lidt. Den hund jeg efterhånden får er af en race der er ret dominerende i sig selv. jeg og hunden vil ikke have noget problem, men jeg begyndte at tænke på, hvad jeg skulle gøre med enhver daghund. Jeg har intet ønske om at skulle adskille hunde, der ender i dominanskampe nu og da. Og faktum er, at hvis alle hunde er ukastrerede (som jeg ved, at BC-fyrene er) før eller siden bliver der en slags kamp om, hvem der er størst, hårdeste, mest fantastisk, stærkest og så videre. I betragtning af at min hund vil være mindst dobbelt så stor som BC-fyrene… *siger ikke mere*
Så dette vil være, jeg tror, min største udfordring fremover. Sørge for, at min hund arbejder sammen med andre hunde uden at komme i slagsmål. Normalt tror jeg ikke, at dette nødvendigvis behøver at være et problem, men i betragtning af at jeg vil udfordre mig selv med noget andet end en ekstrem høj energi hund, det føles unægteligt spændende.
Måske kommer der en fokus, fremadrettet, når jeg faktisk har min hvalp, der bliver til en ung hund og en voksen hund. Sådan mødes, håndterer og opdrager en højtstående hund, og sørger for at den fungerer sammen med andre hunde uden ballade og slåskampe. Jeg tror faktisk, jeg vil begynde at læse lidt op på netop det. For hvad som helst; det bliver en helt anden type hund end Ella. Hvor høj energi denne nye hund end har, det vil aldrig nå Ellas niveau. Det vil dog højst sandsynligt se sig selv som højere i rang end Ella nogensinde har gjort.
Der er unægtelig mange tanker om dette. Jeg vil prøve at få nogle af dem ned, mens jeg går. Mange af dem vil handle om mig selv, fordi det er hos mig min hunds stabilitet begynder og slutter.
Er jeg helt dum i hovedet, hvis jeg bliver lidt ophidset ved tanken om det her? 😀