Arbejdshunde

Jeg surfer jo hunderacer med jævne mellemrum SKKs racepræsentationssider. Udover det ser jeg også af og til en masse forskellige YouTube-klip (eller på Facebook) med brugshunde. Oftest holder jeg øje med hunde, der træner eller konkurrerer i beskyttelse eller lignende, fordi jeg tilfældigvis er så enormt fascineret af det.

Hvis det ikke er blevet gjort klart tidligere, Jeg er ikke typen, der er specielt interesseret i at træne ting som agility, samle lydighed, eller samlet set, lave en slags nytteaktivitet med min hund. Jeg er heller ikke specielt interesseret i at lære min hund forskellige festtricks.

Da jeg tog over Ella fra det svenske værnemagt, efter hendes L-test, Jeg var meget opsat på at gøre noget fornuftigt med hende. Desværre viste hendes røntgenbilleder C-hofter og moderate aflejringer på hendes albuer, så ingen var interesseret i at have os. Hvis jeg husker rigtigt, kontaktede jeg både Hjemmeværnet, dem, der arbejder med redningshunde, og nogle andre lækkerier.

Af en eller anden grund (hvilket i og for sig også gælder alt andet, ikke kun hunde) så er jeg uinteresseret i at lave ting, hvis det ikke er “for rigtigt” (i mangel af bedre ord). At træne og konkurrere lydighed eller bane bare for at, føles som spild for mig. At træne spor for at få hunden til at arbejde med eftersøgning eller andet, er noget helt andet – så er der en pointe med træningen, og jeg foretrækker det.

Pointen med dette dog handler indlægget ikke om mig og min vilje eller uvilje til at gøre ting bare fordi, men det handler om hvor pokkers imponeret jeg er over hunde der virker. Jeg er en sutter til lidt hårdere hunde, hvilket betyder at jeg helt automatisk godt kan lide hårdere hundeaktiviteter såsom beskyttelse.

Det er ikke kun mig imponeret over hundene – Jeg er også meget imponeret over hundeførerne. Tal om tålmodighed; at træne deres hund til at have det fokus og den koncentration, de har, når de konkurrerer eller udstiller. Det er så fantastisk, at jeg næsten brister.

Det er sådan her hvilket giver mig lyst til at træne med min hund selv. Desværre kender jeg mig selv og ved, at jeg nok ikke ville have nok energi til at gennemføre en træning, jeg startede, og så føles det lidt spildt. Men åh, hvor fedt det ville være at tilføje dette til det forhold, du allerede har til din hund. som især de små piger kan parkere i eller på

Det bliver jeg dog inspireret og tænker, at jeg må finde en måde at træne min hund på, der virker for os. Jeg har intet behov for at praktisere brugs, som sagt var – men der er andre ting at fokusere på. Hverdagslydighed er fx noget, der bliver ekstra vigtigt, når man har en stor hund, og Estrela er en stor hund. Også en skarp hund, så for mig vil det være ekstremt vigtigt, at min hund er så føjelig og lydig som muligt.

Det betyder dog ikke at jeg automatisk får lyst til at gennemgå en række kurser med min hund. Den største grund til det er, at min måde at omgås og håndtere hunde på adskiller sig meget fra nutidens metoder, hvor man ikke kan sige nej til sin hund, og så videre.

Det er der dog også– og ulemper ved alting, og værd at tænke over. 🙂

 

Efterlad et svar

Tilbage til toppen