Mine venner, der bor et par huse nede ad gaden, gik og hentede en hvalp i går. Nytårsaften alle dage. 😀 Jeg gik selvfølgelig ud og mødte den lille da de kom hjem. En blanding mellem Berner Sennen og Leonberger, men det er mest Leonberger og han ligner således en. Tre måneder gammel og allerede flyttet – men nu er han kommet hjem.
Jeg er sådan en avis at jeg næsten dør. Find ud af det. Jeg vil også! Jeg er så uskøn lysegrøn i hele mit ansigt – tæt, værre end det. Hele min krop er lysegrøn af misundelse. Jeg vil også gerne have en hvalp!
Eller; en hvalp skal måske tages ind. Det er jo lidt barskt at have en hvalp. Men jeg vil have en hund. Frem for alt vil jeg gerne have min hund. Det er super hyggeligt at putte med andres hunde, men det er ikke muligt at sammenligne.
Men jeg kan bebrejde mig selv at have insisteret på at ville have en hund af en race der kun har én aktiv opdrætter her i Sverige. Adgangen er ikke helt den samme som for stort set enhver anden hund (næsten). Så er det ligesom bare at læne sig tilbage og begynde at vride med tommelfingrene og håbe på, at tæven, der skal parres, begynder at løbe på et tidspunkt, så der forhåbentlig kommer en flok hvalpe i fremtiden.
Fordi jeg starter føler, at jeg vil have min hund nu. I tiden siden Ella fik lov at gå, Jeg ville også have en ny hund, dels følte jeg mig utro og alt for tæt på Ella til at det kunne føles godt (selvom jeg tror der også er fordele ved det). Men nu her i december, og frem for alt i julen, er noget, der har flyttet sig inde i mig. Også selvom det skærer mig i hjertet, når jeg aktivt og bevidst tænker over det, begynder Ella og forsvinder langsomt ind i tågen.
Hvilket gør det der er plads til en ny hund herhjemme. Og jeg længes. Åh gud, søm Jeg længes. Jeg længes så meget, at jeg næsten brister. Jeg vil gerne opbygge et forhold til denne hund. Et forhold lige så fantastisk som det, jeg havde til Ella. Men denne vil være anderledes, selvfølgelig, fordi det ikke er den samme hund.
Så jeg fortsætter godt at vride med tommelfingrene og føle mig rastløs. For selvom jeg bestemt kunne forestille mig andre hunde end en Estrela, Jeg har ikke lyst til at tommelfingeren. Ikke da jeg besluttede mig, og når jeg er så sikker på, at det bliver så godt.
Men åååh!!!
Jeg vil gerne have min hund! Snart – helst nu! som især de små piger kan parkere i eller på
Og netop fordi Jeg skrev, at Ella så småt begynder at forsvinde ind i tågen, hun viste sig meget hurtigt og muntert. Sådan sidder jeg og bryder sammen af savnet.
Det bliver en meget mærkelig konflikt i mit hoved, fordi der på en måde ikke nytter noget hverken at savne eller længes efter hende. Hun er død og væk og kommer aldrig tilbage. Jeg vil aldrig gå en tur med hende igen. Vi kommer aldrig til at sidde på gulvet og putte med negleklipning igen. Jeg vil aldrig bruge hende som hovedpude i sofaen igen. Hun vil aldrig tigge om slik igen, lige ud af lommen.
Men en anden hund kan alt dette og mere. Følelsen, energien og forholdet vil se anderledes ud, men det bliver lige så godt.
Så kryds fingre for hunnen at blive parret, helst allerede begyndt at løbe, men om ikke andet – begynder snart at køre, så det kunne være en parring, der giver en flok hvalpe.
Jeg længes så meget.