Jeg fortalte dig, at mine venner et par huse nede ad gaden har fået en hvalp med hjem, og at jeg ærlig talt er helt fandme grøn af misundelse. To valg, hvilken avis jeg er. Kombineret med det faktum, at den Estrelatik, som opdrætteren planlægger at parre, endnu ikke begyndt at køre (i hvert fald ikke så vidt jeg ved), og at det stadig ikke er en garanti for, at der rent faktisk kommer hvalpe, får mig til at vakle.
Sagen er sådan at jeg vil have en hund. Min hund. Jeg har bestemt været klar til at vente et stykke tid på min Estrela-hvalp, dels for at have tid til at sørge over Ella, dels pga – som især de små piger kan parkere i eller på, Jeg vil have en Estrela. Men lige nu, især når mine venner har anskaffet sig en ny (super sød!) hundehvalp, det føles forbandet traditionelt at vente.
Jeg kan lide mig er sammen med en (først og fremmest min) hund. Jeg kan godt lide, at jeg bliver bedre og klarere i min grænsesætning, og at hele mig får en fastere form. Uden hund føler jeg mig selv lidt for blød og uformelig efter min egen smag.
Så nu står jeg her i udvælgelsen og kvalifikationen. Skal jeg putte is i maven og vente lidt endnu og håbe på, at der rent faktisk kommer en flok Estrela-hvalpe, Eller skal jeg begynde at lede efter noget andet??
Skal jeg begynde at lede? efter noget andet, der er risiko for, at det tager et stykke tid, også det. Jeg vil ikke have noget. Skal jeg have en anden hund, behøver det ikke nødvendigvis at være raceren, men jeg er meget kræsen med hvad jeg kan forestille mig at have i en blandingsrace.
Jeg vil f.eks ikke, selvom jeg godt kan lide Lilo, har en amtrafikblanding af en eller anden art. Som jeg forstår det, er Amstaff og lignende racer tilbøjelige til nogle hudproblemer og fødevareallergier, og det har jeg ærlig talt ikke råd til. Desuden er de alt for små og har for lidt pels til min smag.
At jeg lige arm kunne forestille mig er blandinger i stil med newfoundland/shepherd/estrela/leonberger eller lignende. Ikke alle racer sammen, men en blanding af et par af disse racer er noget jeg uden tøven kan forestille mig.
For det vil jeg gerne ønsker en lidt hårdere hund, der kræver lidt mere af sit menneske, Desværre er mange racer ved at forsvinde. For jeg vil heller ikke have en brugshund, der er stadig en del racer, der falder væk, selvom jeg synes de er/virker meget interessante.
Det er jeg heller ikke overhovedet interesseret i små hunde. Så der er endnu flere racer, der falder væk.
De muligheder, der tilgængelig lige nu er at vente på den svenske Estrela-opdrætter og se, hvad der sker, at kontakte opdrættere i andre lande (Jeg er allerede begyndt at søge) og gennemgå mulighederne for at importere fra frem for alt Finland eller muligvis Storbritannien. Den sidste mulighed er at skaffe mig en anden hund nu, og venter med at få en Estrela til et andet tidspunkt, hvor jeg ikke føler mig helt så rastløs.
…
Jeg har faktisk mailet opdrætteren i går (fordi jeg begyndte at skrive dette indlæg allerede i går) og spurgte, hvordan de havde det. Jeg fik at vide, at deres anden tæve (ikke en stud) er begyndt at køre, og at den nok skal starte tæven der skal parres. Det fik mig til at føle, at jeg kan vente lidt endnu – men hvis der ikke sker noget på den front, tror jeg, at jeg bare vil vente med at få en Estrela, fordi jeg både ønsker og har brug for en hund – snart.
Det føles lidt vanskelig, denne vaklende sådan her. Men altså – jeg længes efter min hund så jeg snapper.