I dag har været en rigtig spændende dag, dog slet ikke på en positiv måde. Først og fremmest har jeg haft tre hunde her i dag – ophold, Lilo og Flóki. Det alene er ret trættende, fordi der er tre energier, der arbejder sammen på forskellige måder, afhængig af hvem du danner par med. Men det var ikke det, Flokis grimme eventyr handlede om i dag. Næh, fordi det var noget helt andet.
I dag om eftermiddagen Floki indså, at det var en god idé at kaste galde op. Tre gange kastede han op galde, hvilket er noget af det mest modbydelige jeg ved. Hans mor har fortalt mig, at han nogle gange gør det, når han ikke har spist ordentligt om morgenen, så jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg skulle tørre det op.
Men før jeg efter at være nået så langt, bemærker jeg, at både Egon og Lilo skynder sig op til Floki, ligger på siden i hallen og kramper.
Det kan du ikke forestil dig det niveau min stress steg til. Åh, for fanden. Åh, fuck gaden, Jeg siger bare. Floki ligger i min forstue og kramper og har svindlet i munden. Lilo og Egon står og ser på.
Jeg har selv tid tænk på en billion tanker i løbet af et par sekunder, og de fleste tanker bevægede sig – Jeg kommer ikke til dyrlægen før han dør! Hvordan skal jeg få en bil her og en der kan køre inden for to sekunder? Jeg er nødt til at ringe til hans mor, men jeg kan ikke vende ryggen til Floki imens!
Jeg tænkte for fanden seriøst at han ville dø.
Nu blev det – heldigvis, ikke sådan. Han fik krampe i et eller muligvis to minutter – max. Så stoppede det, og det tog noget tid før han kom til. I de sekunder syntes jeg, at han så stiv og spændt ud i bagbenene, så jeg bøjede mig ned for at mærke efter det. Så reagerede han som enhver hund nok ville, og bed mig i hånden. Selvfølgelig. Den anden hånd, denne gang.
Men min hånd er uinteressant i sammenhængen. Det interessante er, at han kom igennem denne oplevelse uden at dø. Og tro mig, det var virkelig fucking grimt i den tid. Jeg har set lignende før, både med mennesker og hunde, men det er meget længe siden. Jeg var fuldstændig rystet i lang tid bagefter.
Når Flokis matematik hentede ham i dag, vi stod og snakkede længe. Hun vil lave en tid hos dyrlægen for at finde ud af, hvad det er, hvilket jeg synes er yderst passende. Hun sagde, at det ikke er første gang, men det er sket en gang før for omkring et år siden. Så sagde dyrlægen det “én gang er aldrig én gang” og at det er svært at undersøge. Men nu er det sket igen, så nu er det tid til at undersøge det.
Selvfølgelig har jeg det googlet og ud fra hvad jeg har fundet kan det skyldes to ting. Enten har han epilepsi, eller han har diabetes. Det kan sikkert også være en masse andre ting, men jeg lavede en hurtig google og skimmede nogle af de bedste søgeresultater igennem. Hvad det rent faktisk er, vil blive bemærket, når dyrlægen undersøger ham.
Behøver jeg at sige at Floki har været helt udmattet hele eftermiddagen og aftenen!? Han var så træt, at han næsten så tvær ud, kraken. Jeg formoder, at han vil sove uforstyrret i nat. Det vil jeg også, håber jeg.
Dette var et eventyr jeg tror både Floki og jeg kunne have undværet. Men nu blev det så, og vi overlevede begge. Mænd lort, hvordan han skræmte mig. Pyha!!!