Dette indlæg er primært til mig selv, fordi vi træner Boyo alene. Da jeg stadig er midt i min kemoterapibehandling, er der uger, hvor der slet ikke vil være enetræning, fordi jeg er så sindssygt træt. Men nu er der kun få dage tilbage til den næste (næstsidste, Mysak og de små piger!) behandlingen, og jeg er forholdsvis opmærksom. Så vi skal passe på.
Mål
For at minde Boyo (og befæste) at det er ok at blive i sin egen hundeseng, også når soveværelsesdøren er lukket – og helst lukket.
Metode
Jeg vil træne Boyos forståelse af ordet ophold på lidt forskellige måder – som i øvrigt også vil tjene ham i andre situationer. Derefter træner vi i soveværelset, hvor hans egen seng med puder og eget tæppe er placeret.
…
Og for det der undrer sig – Jeg vil bruge kropssprog og energi, positiv forstærkning og ordet NEJ (Dette er også hovedårsagen til, at jeg aldrig nogensinde vil anbefale en privatperson at anskaffe sig en forsvarsavlet hund. det er nødvendigt).
Dagens resultat
Det er jeg faktisk ret imponeret over dagens resultater. Det er mindst ti dage siden, vi sidst har øvet dette, og han var super dygtig. Vi øvede os i at blive på sofaen i stuen og i hundesengen i soveværelset. I modsætning til sidste gang vidste han, hvad jeg mente, og faktisk blev. Gik ud i hallen og raslede med diverse gadgets, og dog blev han. Jeg lukkede endda soveværelsesdøren helt et par gange, og raslede i salen.
Nu går vi begynde at øge mængden af tid, han er alene “hans” rom, for forhåbentlig relativt hurtigt at kunne åbne hoveddøren, uden at han går i panik.
Ellers trænet vi også lidt på ham stopper mens jeg bakker, for så at lokke ham (hvorpå han skynder sig!), og jeg siger stop midt i travlheden. Han var faktisk overraskende god til mere eller mindre at stå stille. En anden ting, i det mindste jeg personligt synes er lidt sjovt, er at få ham til at trække sig. Noget vi har gjort længe er for eksempel, at han får lov til at bakke op ad alle trapper til lejligheden (bor på tredje sal). Han synes, det er vildt sjovt og viser altid, at han gerne vil. I dag måtte han bakke op på sofaen – det tog et par tre gange, før han indså, at jeg vil have ham til at gå op med bagenden først, i stedet for at kaste sig op med den forreste del sidelæns. 😀
…
Som en tilføjelse kan Jeg siger, at jeg er i en Facebook-gruppe for Boyos søskende, og en af hans brødre menneske skrev på et tidspunkt, at de træner spor efter hundens formåen, og jeg syntes det var utrolig godt udtrykt. Det er også lidt sådan med Boyo. I forhold til Ella er han langsom og ret forpustet, men et eller andet sted har jeg alligevel accepteret at han er ret klog – på sin egen måde.
At reflektere lidt generelt kan jeg sige, at jeg er meget glad for, at jeg endelig har formået at finde en måde at solotræne Boyo på, som faktisk ser ud til at virke. Det ved jeg først senere, men det der er interessant for mig er at få ham til at kunne være alene hjemme uden at gå i panik og rive hele mit hjem fra hinanden og også bryde ud i opgangen (hvilket er sket ved et par lejligheder). Det er meget anderledes end Ella, og for den sags skyld, en af Boyos bedste venner – Leonberger Mozart, som ikke er nær så afhængige af deres folk, som Boyo er af mig.
Næste træningsdagbog burde med rimelighed dukke op i en forholdsvis nær fremtid.