Jeg indså for et stykke tid siden, at det var meget lang tid siden jeg bloggede lige her. Troede, jeg ville ændre lidt på det, Så der vil være et indlæg i det mindste nogle gange. 😀 I øjeblikket er jeg tilfreds med en lille generel opdatering af, hvordan vi har dette derhjemme.
Sidste nyheder
Sidst jeg skrev var i september. Der er faktisk ikke sket meget siden da. Eller, jo, hvad fanden – det har den bestemt! 😮 Jeg var faktisk ved at glemme! 😀
Inden jeg modtog sygedagpenge, arbejdede jeg som fotograf. Det vil jeg ikke gøre igen, men jeg har faktisk haft et fotokursus! Og det var så sindssygt, at jeg næsten besvimede i midten. Du aner ikke, hvor fantastisk det var at genoplive det, der er mit livs største passion – fotografering. Jeg elsker og elsker hunde, men den interesse kommer ikke engang i nærheden.
I så fald. Boyo skulle naturligvis med til alle møder, hvor vi var udendørs (hvilket var næsten alle). Han blev naturligvis bedste ven med alle deltagerne, som normalt ikke havde noget imod, at han klatrede op på deres skød, rejste sig og lænede sig op ad dem for at putte og se verden gå forbi, og generelt være bedst, kærlighedstørstige mig.
Fra min side føltes det nødvendigt at fortælle deltagerne, at min hund er ekspert i at lyve. Især når han insisterer på at påstå, at han gør det aaaaaldrig få noget kærlighed derhjemme. 😀 😀 😀
Med flagrende tanker – den anden dag skulle jeg smide skraldet (faktisk en gammel åbnet sæk med hvalpefoder, som Boyo ikke kunne holde ud, da han var lille), og tilfældigvis talte med en fyr, der også var ved at komme af med affald. Han er opdraget hos schæferhyrder og havde sin egen, siden han flyttede hjemmefra. Det er nok ikke overraskende, at han og Boyo straks blev superpolære.
Jeg fandt selv ud af, at Boyo til dels er smuk, dels super flot, er velmuskuleret og i det hele taget en helt fantastisk hund.
Det er en ting at vide om alt dette selv. Det er noget helt andet at høre det fra en anden, især et helt nyt menneske.
Det mest spændende, der sker lige nu, er, at jeg fra og med tirsdag får renoveret min lejlighed. Det betyder, at jeg brugte flere dage på at tømme bogreoler, skudte møbler, komprimeres så meget som muligt på så lille et område som muligt, og så videre. Det er unægtelig et projekt, men det bliver godt når det er færdigt.
Så det kan man håbe frem for alt Molly (katten) giver djævelen at sætte sine kløer i de nye tapeter. Og jeg håber også, at det bliver tørt et stykke tid endnu, så de nye halletapeter ikke bliver snavsede af en våd hund, på én gang. Og jeg siger det, selvom jeg har valgt tapetet, så det forhåbentlig ikke er lige så tydeligt som på det nuværende tapet.
I og for sig – omkring tre uger siden eller deromkring, Boyo rev næsebåndet, han arvede fra Ella. Jeg kan ikke huske hvor gammel hun var da jeg købte den, men det er nok det mindste 6 – 7 år gammel. Det varede, indtil Boyo så en kat udenfor, og troede han ville jagte den. Så knækkede næsebåndet, og jeg var meget glad for, at der var en sikkerhedsflig fastgjort til halskæden.
Omkring en uge senere tog jeg Boyo til Arken Zoo og købte en ny. Boyo mente, at han fortjente en gave for at være så god og tåle at prøve flere grimer, så han gik hen og fik en stor, rosa, raslende hjerte med et stort, smilende mund. Det var som bare at købe og se glad ud, og tag fat i panden. Store, fantastisk, sort schæferhund med sin store, rosa, luftigt hjerte, samt. 😀
Det hjerte er i øvrigt allerede blevet til en sag, intet mere. Det tog måske ti dage, før det lykkedes ham at åbne et sted og begynde at rive fnuget ud af det. Gudskelov har jeg opdaget det før, så jeg tømte den for ham (og sandsynligvis forbrugt mere end 99% af alt det sjove). Nogle gange er han hård ved sit legetøj, den gode Boyo.
Heldigvis for ham er han sød. 🙂