Det er så lang tid siden jeg har blogget her. Igen. Det er der selvfølgelig grunde til. For eksempel at jeg begyndte at bygge mit liv op omkring min største passion – fotografering. Det har betydet, at meget andet er faldet lidt i baggrunden.
En anden ting der er sket – til begge for- og ulempe for mig, mest til gavn for bloggen, er, at jeg har mistet min eneste, resterende kat – Molly. den 28 april forlod hun mig for at vandre sammen med de andre, der allerede havde forladt mig for længe siden.
Det er ikke svært at miste en kat. Det er livsændrende. Det er ved at miste en af livets søjler. Og for første gang på 22 år, Jeg er helt uden kat. For mig er det helt unaturligt. Kan ikke leve uden en kat – det er ikke et liv, det er heller ikke et hjem. Der må være en kat.
Så selvom jeg sørger dybt over min Molly, så der er uendelig plads i mit hjerte til en ny kat. Ingen kat kan tage Mollys plads, og derfor er det meget praktisk, at den kat får sin helt egen plads. Både i mit hjem og i mit hjerte.
Og derfor kommer den om et par dage – faktisk det 28 juni, at flytte i en 12 uger gammel kulsort killing. Hun hedder Iza og er til dels deprimerende sød, dels ligner hun en meget typisk kat at bo hjemme hos mig.
For jeg har tilfældigvis også en stor, en ret beskidt schæferhund herhjemme – og ja, Jeg taler selvfølgelig om Boyo, så kommer denne lille Izas ankomst, at være et eventyr. Han er bestemt vant til at leve med katte, men han er også vant til at leve med en kat, han kender i forvejen, som han er vokset op med. Han er ikke vant til, at en lille killing, han aldrig har mødt, dukker op. Det alene vil gøre denne.. godt, lad os sige; interessant oplevelse, for både ham og Iza.
Jeg har dog en plan.
Jeg vil dumpe Boyo hos en ven, mens jeg går og henter Iza i Uppsala. Alene det vil forhåbentlig gøre ham træt af alle indtryk, når jeg henter ham – med Iza. Nu ved jeg tilfældigvis, at SMHI hævder, at det vil være omkring 30 grader varmt just den dagen, hvilket ikke føles sjovt, fordi både Boyo og jeg er meget varmefølsomme. Men HVIS det er muligt, tager vi bussen hjem – sammen med Iza. Så får de tid til at lære hinanden lidt at kende, samtidig med, at de er fuldt optaget af indtryk fra bybussen. Det til gengæld, vil forhåbentlig få dem til at føle i det mindste en lille smule, lidt mere ligesom “vi” end ikke. Så har “vi” rejste sammen og kommer også hjem sammen. Min tankegang er, at det vil gøre introduktionen derhjemme lidt nemmere.
Hvordan går det, mangler at se. For jeg kender min hund, min rolle bliver mest at holde hans energiniveau på et fornuftigt niveau, så han kan være lidt rolig og fattet omkring hende. Han er stor, buff og kan være lidt (!) intenst for en killing, der lige er flyttet hjemmefra. Jeg tvivler på, at han husker noget fra da han selv flyttede hjemmefra, kørte toget i mange timer, og kom hjem for at se Molly. Det var en stor dag for ham, det også. Jeg ville ønske, jeg kunne minde ham om det, og fortæller ham, at han skal være sød ved Iza for at ære hans eget minde om at komme til et helt nyt sted. Jeg tvivler dog på at han forstår hvad jeg siger, eller at han husker noget af det. 🤦🏻♀️
Uanset hvad vil jeg sørge for, at dette virker. Jeg har også haft sådan en introduktion før; da Molly kom som killing, og blev mødt af Zoe – og frem for alt af Ella, hvilket var omkring en milliard ture værre end Boyo med hensyn til energiniveau, intensitet, køre og så videre. Men det gik godt, og de blev gode venner.
Det, at jeg fortæller jer om dette, er fordi jeg tænkte, at jeg ville begynde at blogge her igen. Jeg tør ikke love, at jeg kommer til at skrive så ofte og intensivt, som jeg gjorde før, men hvad jeg kan garantere er, at du får læst om introduktionen mellem Boyo og Iza, se billeder af det lille vidunder, og se hvordan det hele skrider frem herhjemme.
For eksempel har jeg en plan om at for første gang (Det har jeg aldrig gjort med nogen af mine tidligere katte) tage Iza med ud i en rygsæk, når jeg tager på fototure med Boyo. Og ikke kun her omkring, men når vi skal ned i byen eller andre steder, fordi jeg gerne vil se lidt andre miljøer end bare herhjemme.
Så forhåbentlig bliver hun en smule mere verdslig end de katte, der hidtil har trampet rundt i mit liv. Jeg kan virkelig se, ser virkelig frem til at blive anerkendt som “hende der både har en hund med, kat og kamera”.
Og når hun bliver lidt større, kan jeg også forestille mig at investere i en sele/snor, så hun kan traske rundt på noget græsplæne, måske endda gå lidt rundt oppe i skoven eller et andet sjovt sted.
Alt dette forudsætter selvfølgelig, at hun faktisk er ok med at tage en taxa i en rygsæk. Du ved det ikke, før vi har prøvet det. Men hun får lov at køre i den, når jeg henter hende, og hvis det sker, at vi tager med bus, vil jeg være ekstra taknemmelig for netop det. Det føles ikke som en højde at have Boyo i den ene hånd og et stort transportbur i den anden. Især ikke i 30 graders varme.
Mænd. Nu ved du lidt om årsagerne til den lange pause. Er du nysgerrig på min fotografering?, hvad jeg egentlig laver, hvordan jeg tænker over det, og så videre, du kan starte med at tage et kig > her <.
Så kan jeg fortælle dig, at det bliver så utroligt fantastisk at have en kat herhjemme igen. Jeg har i mange år vidst, at jeg ikke kan leve uden en kat. Men da Molly blev en eneste kat, hun var meget klar over, at der ikke var behov for mere kat, thi hun var rigtig nok alene. Og det havde hun ret i. Ulempen er, at når man kun har én kat, bliver et tomrum, når den kat beslutter sig for, at det er tid til at gå. Og så skete det. Af den grund er det ikke helt usandsynligt, at der kommer endnu en kat om nogle år, så det aldrig bliver så tomt igen.
Men først og fremmest – Bagved. Hun er så længes efter, at det næsten gør ondt på hendes krop. Jeg glæder mig så utroligt meget til at lære hende at kende og se hvilken lille ting hun er på fire poter, og hvor stort et ego, selvtillid og selvbillede har hun. Jeg håber hun har meget hud på næsen, og at hun er god til at slibe sine kløer, så hun kan piske Boyo, når hun synes, han er for grov. Til killing, det er hun jo kun for en kort stund. Hun vil vokse op og blive en voksen kat, og Boyo skal lære, hvem der har ansvaret. 😄
/Malinka