To måneder uden kat. To måneder til at vænne sig til stilheden, efter fraværet af en lille krop, der genererer varme og en bestemt slags energi. jeg 22 år, har jeg konstant haft katte i mit liv, og pludselig da Molly forlod mig som den eneste tilbageværende kat, Jeg stod på disse for første gang 22 år, helt uden.
For mig er det helt unaturligt at være uden kat. Det er ikke overraskende, at det blev sådan, fordi Molly, da vi mistede Zoe, katten Molly voksede op med, var så utrolig tydelig, at der ikke var behov for flere katte end hende selv. Det havde hun fuldstændig ret i, men det gjorde den også helt tom, når hun var væk.
I skrivende stund er det natten mellem tirsdag og onsdag. Jeg hentede Iza i søndags. Der er gået lidt over to dage, siden hun første gang kom inden for min hoveddør. Det føles som om et helt liv er gået.
Før jeg begynder at fortælle dig om Iza, Jeg vil dog gerne give Boyo et stort kompliment. Åh gud, hvor imponeret jeg er over ham. Faktisk så imponeret, at jeg grinede af det i går. Eller ja, for den sags skyld, og fordi Iza endelig er her og ikke længere i fremtiden. Og så kan jeg sige, at jeg ikke er en særlig blodig person; Det er ekstremt sjældent, at jeg griner af den slags ting.
Til Boyo, min muppet, der er entusiastisk overmål, som har jagtinstinktet hos katte, vi ser udendørs (og harer, fugle, nogle gange cykler, bilar, pindsvin, egern..), som er stor og klodset og så videre, han har været og er så utrolig god med Iza, at jeg er fuldstændig ødelagt af ham. Han er så forsigtig og venlig, og så respektfuld, når hun syder og kræver plads, at mit hjerte smelter. Sikkert, han er stadig sig selv og er til tider lidt klodset. Vi vil alle begå fejl, sådan fungerer livet. Men altså… såååå godt.
Og Iza, hun er også super dygtig. På dette tidspunkt har hun været hos os herhjemme i næsten 2½ dag. I den tid er hun gået fra at bruge omkring 1½ dag på at gemme sig under kommoder, bag lænestole, under agenturer igen, og kom først da jeg hentede hende, fordi jeg troede hun skulle have noget mad og væske – at komme ind og ud af køkkenet i går helt på eget initiativ, at spise. Hun har både spist vådfoder og tørfoder, hun har gået på kassen flere gange, Jeg har set hende drikke vand, og hun er også kommet så langt, at hun er begyndt at spille tricks.
Nu er det sandelig 14 år siden jeg sidst fik en killing (Molly), men i min verden føles det som om det går ret hurtigt, denne.
Hun snerrer til Boyo? Og, men i forhold til i går, næppe overhovedet. Flytter hun rundt i lejligheden? Og, det gør hun – med mere og mere selvtillid. Vil hun være i samme rum som mig og/eller Boyo? Og, det gør hun. Hun kan godt lide at ligge på klobaljen (en af Mollys gamle) i køkkenet, eller måske på mit skrivebord, på hver side af mig. Har vi haft det godt?? Og, det har vi – hun har også vasket mine fingre og min næse. Hun har ligget og sovet samme sted, og når hun gør det, strækker hun gerne en pote ud og lægger den på min hånd.
Jeg mener.. du hører dig selv. Utroligt for en lille killing, der er blevet tisseklippet fra sin mor, hendes søskende og de mennesker, hun kendte, der sad i en rygsæk (transportvarianten til katte og små hunde), kørte bil, fik sagt hej til et par andre ukendte personer, der kom til at møde en stor, sort, behåret fyr på fire ben, der nok lugter ulækkert, indånde varm luft, lyder dårligt og så videre, og også ankommet til et helt nyt land med nye lugte, nye møbler, som ikke ser ens ud, og så videre.
Desuden måtte hun tage en taxa i rygsækken igen på vej til og fra dyrlægen, allerede dagen efter, da det var tid til chipmærkning, vaccination og inspektion. Og ja, det viste sig sådan, fordi hun er en huskat, og enhver, hvis katte har killinger, sørger ikke automatisk for at gøre det før fødslen.
Sådan i starten er der af indlysende årsager mange “det er første gang hun..”. For bare en time siden fik hun sit første busangreb. Jeg har købt en kradsestolpe til killinger (en lav, således) som har nogle bolde på skaftet, som en lille killing kan bokses med. Hun lå på klotønden og opdagede, at den var der, og begyndte at bokse helt hysterisk. Hun hang på hovedet i sine kløer på klotønden, så hun ville nå boldene ordentligt. Hun gik op og ned og havde det sjovt, og det var hysterisk sjovt at se.
Har jeg filmet hende? Og, Det har jeg. En masse, Mysak og de små piger. Jeg er nødt til at terrorisere mine venner med hvilken forbandet sød katteunge jeg har herhjemme. Derudover vil jeg også gerne holde det hele for mig selv.
Efter disse to måneder helt uden kat, mit liv føles komplet igen. Jeg har ikke en kat i mit liv, er ikke et liv. Sådan kan jeg ikke leve, det virker ikke. Fordi Molly var så tydelig, at hun ville være en enkelt kat, Jeg føler lige nu, at Iza selv bliver nødt til at fortælle mig, hvis hun vil have en ven, eller om hun også vil være enlig kat. For mig gør det virkelig op for det – Jeg bliver glad for begge dele. Den eneste ulempe, hvis hun vil være en enkelt kat, er selvfølgelig, at dette fænomen med at være uden kat vil ske igen, en dag.
Mænd; én ting ad gangen.
Lige nu er jeg så utrolig taknemmelig for, at hun er her. Det er et privilegium at opleve alt dette. Det er et mindst lige så stort privilegium at se hende og Boyo sammen. For ikke at nævne hvilket privilegium (Jeg ved, at jeg gentager mig selv) det er at have muligheden for at lære dette lille yndige væsen at kende.
For mig er dette en utrolig stor sag. For mig er det ikke “at have en kat”. For mig handler det om at skabe en forhåbentlig dyb og tæt relation til et levende væsen, som jeg kommer til at leve tæt på i mange år fremover.. Det er en tjeneste at være en del af hendes liv, at se hende og Boyo lære hinanden at kende, og ved, at vi vil fungere som en helt ny lille familie. Det er så fucking fantastisk.
Velkommen hjem, Bagved.